71
kunstneriske Sager, baade de uundværlige og de, der maaske kunde være sparet. De to forreste Værelser ud til Trappegangen stod ganske som de var fra Forældrenes Tid. Han maatte omsider bekvemme sig til at leje dem ud — efter først at have taget Pasteltegningen efter Moderen ind til sig selv i Hjørneværelset, »Atelieret«.
Saa sad han dér. Han ødelagde, som han selv kaldte det, en Mængde Lærred. Han experimenterede med Undermaling, Dækfarve, Lasur; han experimenterede med Ætsninger til sine Raderinger, med Kobberplader, med forskellige Aftryk, forskelligt Papir. Om Aftenen læste han, flittig og meget, sit eget Lands og Udlandets klassiske Literatur. Han søgte at brede sig saa meget som muligt inden for denne Ramme. Den rummede tilstrækkeligt, mente han, Han gik kun undtagelsesvis udenfor. Dybest til Bunds gik han i Historien, Kulturhistorie, Kunsthistorie, Memoiresamlinger, Ethnografi. Han var godt kendt paa de to store Bibliotheker. Og i Egenskab af Grundejendomsbesidder var han sin egen Kavtionist. Han havde Stabler af Bøger hjemme ad Gangen.
Saa sad han dér. Enkelte Dage kunde han, i et Anfald af Træthed, give Ævret op. Saa flyttede han hen i Vinduet, Albuen mod Karmen, Haanden under Kinden. Oven over sig hørte han de melankolske Etuder, ledsaget af Lærerens Trampen Takten i Gulvet. Det var
