85
Italien — hvor de rigtignok havde fundet Grækerne under Renæssancen! De moderne Franskmænd holdt mest af at blive i Frankrig, hvor de i Grunden gjorde lidt Nar ad deres prix de Rome! Og de gamle Nederlændere: de blev nok rigtig tilgavns derhjemme, navnlig de protestantiske Nederlændere, med hvem dog de Danske nærmest maatte udveksle Kunstanskuelser!
Ak ja! Der lod sig intet sige dertil. Rom, der havde afstedkommet saa mange Forstyrrelser i Verden, Rom var blevet et Dogme for vor hjemlige Kunst. Professoren havde forløftet sig paa Italien, og hele hans Vennekreds med ham.
Men der var opstaaet en Mand, som havde præket Frafald fra Dogmet. En kunstforstandig, en skarpsindig Forsker, en fin Kender; rigtignok ikke en udøvende Kunstner — men de udøvende Kunstnere er nu en Gang ikke alle lige gode Prædikanter.
Og han, denne Mand, havde ikke præket i en Ørk. Han havde løftet Skjoldet højt for det Nationale i Kunsten — og svunget et temmelig hvast Sværd neden under Skjoldet. Man havde delt sig i to Leire, de »blonde«, de nationale; de »brunette« … ja, hvad de egenlig skulde og vilde, var ikke saa let sagt; Forskellen var hurtig blevet den, at til de Blonde regnede sig de mest fremlige Talenter, medens de Brunette stod som en lille murrende Stat i Staten, hvis Vilje til ikke at gaa under Aaget var umiskendelig nok, hvis Evner derimod vare mindre prægnante.
