367
Lars Eriksen.
træden. Han hørte til de „syv vise Bønder”, der havde Mod sit at skille sig fra Kaldsfællerne og stemme for den gjennemsete Grundlov, af hvilken Grund han blev i høj Grad hadet af Venstre, medens selvfølgelig hans Anseelse i Højre steg i samme Grad.
Han hørte i det hele til de mere omtalte og kjendte Folketingsmænd; men siden han er kommen over i Landstinget er hans Navn gaaet noget i Glemme, hvilket ganske naturlig hidrører fra, at de fleste Medlemmer i dette Ting ere henviste til en mere tilbagetrukken og ubemærket Stilling. Indenfor Tinget regnes han dog til de gode Kræfter, og man har en ubetinget Tillid baade til hans Karakter og Evner. Et Vidnesbyrd herom kan udledes deraf, at han er valgt til Medlem af Rigsretten.
Eriksen er en beskeden, men meget forstandig og paalidelig Mand. Han er virkelig frisindet, men staar paa Højres Side i Kampen mod Folketinget, og er han end ikke nogen staalsat Mand, saa maa han dog, saalænge Striden staar paa dette Grundlag, anses for fuldt paalidelig. Han hører maaske til dem, der i en lang Kamp kan trættes og blive modfalden, men han vil dog aldrig kunne gaa ind paa et Forlig, der øjensynlig svækker Landstingets Stilling.
Han taler sjælden i Tinget, men altid jævnt og forstandig. Han er i det hele en meget brav Mand, der alvorlig og samvittighedsfuldt passer sin Gjærning. Af Naturen er han stilfærdig og tilbageholden anlagt, men man har paa ingen Maade Lov til at slutte, at fordi han ikke særlig gjør sig gjældende, er hans Brugbarhed tvivlsom. Han er tværtimod en dygtig Rigsdagsmand, der har gjort god Nytte baade i Folketinget og Landstinget.
