Side:H Wulff - Den danske Rigsdag.djvu/400

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

390

Fonnesbech. — Frijs-Frijsenborg.

Over hans politiske Fejl kaster hans Person et forsonende Skær. Han var en brav Mand, hvis Ulykke var, at hans Ærgjerrighed drev ham videre, end hans Evner kunde strække og derved forspildte han for en Del det gode, han uomtvistelig har gjort. Han var en blød, mild og medierende Natur; det skarpe, ru og raa var ham imod, og hvor der skulde tages paa sligt med Jærnhaand, var han ikke Manden. Derfor var han uskikket til at knække et saa brutalt Parti som Venstre; ti selv om hans Ord lovede Kraft, var der ingen, som trode derpaa. Og hvor kunde man ogsaa det, naar Manden med den blide Stemme, det dæmpede Tonefald og Hovedet lidt kælent lagt paa den ene Side truede og advarede.

Vort lille Land har Brug for alle gode Kræfter og der var gode Kræfter i Fonnesbech. Kan det end ikke om Fonnesbech siges, at Landet i ham har tabt en stor Politiker, saa skal det siges, at det i ham har mistet en i mange Retninger dygtig Personlighed, men frem for alt en sand Hædersmand.


Frijs-Frijsenborg.

Lensgreve til Frijsenborg. Født den 8de December 1817.


Ved Landstingets Vinduer havde i mange Aar en høj Og statelig Mand sin Plads. Lidt før Møderne toge deres Begyndelse saa man ham komme ind ad Døren og med langsomme Skridt og fornem Holdning begive sig hen paa sin Plads. Undervejs hilste alle ærbødig paa ham, og han besvarede Hilsenerne med et værdigt, lidt afmaalt Nik. Af og til, naar han blev tiltalt, kunde yder gaa et smukt, velvilligt og oplivende Smil over de store Træk, men straks efter antog Ansigtet igjen sit rolige, kolde og lidt livstrætte Præg, der er det ejendommeligt. Han sad støt paa sin Plads og hørte opmærksomt paa Forhandlingerne, kun nu og da vekslende en Bemærkning med sin Sidemand eller kaldt hen i Vinduesfordybningen til en Konferense med en Minister eller en fremragende Politiker. Selv