Side:Harald Kidde - Den Anden.djvu/117

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er valideret

105

„Helge, hvis — hvis du nu så din Moders Ansigt igen?“

„Ja hvis —,“ han standsede, med Hænderne i Jakkelommen, „da vilde jeg vel vide Besked.“

„Besked?“

„Ja, om Moder kom for at hente mig eller —“

„Eller?“

„Eller du skulde være min lille Moder,“ smilte han sårt.

Hun skælvede.

Å, I Skove, å du Fjord og Himmel, han er ikke jeres, han er ikke moderløs!

Hun så tilbage.

De gik nu langs Søndermarksskolens Legeplads med Vedstablerne, Galgen og Murenes blændede Ruder. Lugten af gamle Bøger, Tørverøg og Klæder slog ud over Sandvejen.

Fjordstrimen svævede, tågefjærn blandt de ildrøde Skove, bort bag om Granernes sortgrønne Hegn.

Hun åndede op.

Å, ud af Naturens Blodskød dukkede de, Menneskenes Lugt og Lyde var om dem!

Se Gavlvinduet med Porcelænshunden og Dukken lænet op mod Urtepotten!

Hun vækkede ham dernede og frelst ham herop på de kølige Haider, i Sandvejen.

Mennesket, født af Naturen, frit og ubundent!

Men dér, å dér foran luede Skoven igen! Dybdals Skovens Mur af høje Luer bag hundredårige Fyrretræer.