I
De gule Ahornblade dalede ned gennem Mørket og spredtes over Vejen. Halmstråene viftede i Dyndet. Henne mellem Hækkene, hvor Lysningen fra Byen hvidnede som en Månebue, knirkede det sidste Flyttelæs' Hjul.
Et Ahornblad strejfede hendes Pande. Hun gøs sammen, dukkede sig og løb ind gennem Lågen.
Den smækkede, da hun tørrede Skoene af på Måtten i Forstuen. Vinduet ovre i Gavlens Kalk så tomt mod hende. Visne Blade fløj hen forbi Døren.
Hun åbnede ind til Helges Værelse.
Hun blev stående på Tærsklen og så ind i dets Mørke.
Her lugtede råt af Efterårsluften, som havde blæst herind hele Dagen, og af Flyttefolkenes Klæder. Men en tør Varme sivede fra Gardinerne og Møblerne. I Bordets Plade svømmede Vinduets Dæmren.
Helges Værelse — hun åndede kort — Helge, ja her skulde han blive hjemme, så blev hun det nok også, her midt imellem de våde Pløjemarker og tætte Skove, i denne ukendte Egn, hun flygtigt havde set, da de var herovre for at leje Huset, og nu i Eftermiddag under de grå Skyer.
