Side:Harald Kidde - Den Anden.djvu/27

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Jump to navigation Jump to search
Denne side er valideret

15

Hvem?

Hun stod jo hos ham, hun, den Eneste!

Men som hans Arm rystede!

„Det, der er stærkere end Mennesker“ — Hvad var stærkere end hendes Kærlighed? Den skulde holde ham tilbage!

Skønt det græd i hans Arm af Længsel, af Trang, hun slap ikke!

Men nu —

Mørket bevægede sig, et Ansigt fødtes —

Du gode Gud! det var jo Helges eget!

Nej, nej, en Kvindes —

Så hvidt et Ansigt, med sorte Fletninger om Panden, med store, stumme Øjne, med en skyggemørk Mund —

Helges Arm drog i hendes, som i Drift, men hun bed sig fast i den. Nej, nej, lignede hun dér end Helge, som aldrig hun selv, hun var den nye, hun kom fra Skovene, hun havde ikke Ret. Eller — hun selv slap ikke sin!

Det raslede op i Sølvpoplerne over deres Hoveder.

De hvide Blade hvirvlede ned i Stimer. Skoven bruste op over dem som et Hav.

Et Pust af Løv og Blod. Det hvide Åsyn stirrede.

„Helge!“ hun kastede sig frem foran ham, „husk mig!“ — —

— — Det skinnede i hendes Øjne. Hun stred mod Kvindens Hænder.

Nej, nej! jeg slipper ham ikke! han må ikke dø! — —

Hun så ind i Helges Øjne.

Et bleggyldent Lys flød om ham. Kulde duggede hendes Ryg og Nakke. En tæt Pippen.