Side:Harald Kidde - Den Anden.djvu/57

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er valideret

45

her hvor ingen kendte Flemmingernes Pløjedømmer og sogneomspændende Magt, her hvor Mados trak i Gangene, Stemmer og Trin larmede på Trapperne om uvedkommende Glæder, og Vognlarm trommede mod Ruderne — da brast der frem af deres Hjærter en Længsel mod Strand, mod de stille Sale, mod den grønne, tænksomme Park, mod den sivlegende Fjord.

Da så de, ved Vinduet mellem de bencinlugtende Gardiner og med det isnende Lygtelys på Ruderne, de grå Længer og brunrøde Knæktage, de side Enge med Høstakkes Stimmel, de grove Agre med Mejemaskinens blinkende Saxe, og Båden skjult i Sivene.

Og Skovene, af Bøg og Gran og Birk, med den allerældste Borgs Voldrester, med Fæstehusene og Brændestablerne. Og Fiskerhytterne ved Rinds Udløb i Storfjorden gennem den sivkransede Sluse. Højdekysternes hvide Sandbrinker og Bøgeskove.

De fornam Havets Pust og den nøgne Skælven på Bredden, når de badende skulde forsvinde i Blåets Svimlen.

Å — Albuen slap Karmen, og Tårerne pressede i Øjnene — Strand, Strand, Fødested, solgte og stængte!

Ja Fødested — langt tilbage, dybt inde i Århundrederne!

Eva fornam det her ved den høje Rude, mens Lyde trængte ind til hende, hvis Mening hun ikke kendte, og Mennesker ilede hen dernede på de blanksorte Fliser, hvis Ansigter og Færd var hende uigennemtrængelige som en fremmed Races, blege, rappe, kolde — at dybt, dybt inde i Strands og Tidens Mørke, i en Kvinde, hvis