Side:Harald Kidde - Den Anden.djvu/65

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er valideret

53

lille, fyldige Hånd, „den Gang, jeg vidste ikke, hvad — Kærlighed var. Jeg var jo kun atten År, og — Fader syntes, det var så god en Stilling; Frue på Strand. Og jeg selv, fra lille var jeg jo løbet til Vinduet, når Herskabskareten fra Strand rumlede gennem vor Gade med de sorte Heste, med Plumager og Våbenskjolde. Å lille Eva, du kan tro, det var ikke nemt! Fader var så god; så glad og god! du véd det nok, der var aldrig Penge i Huset, han passede ikke sin Praxis, men sad på Hotellet, og — der var Vinkælder hos os. Og Moder, hun røg halvtredsindstyve Cigaretter om Dagen og brændte Hul på sin Silkekjole, og pyntede sig foran Spejlet. Moder var så smuk, jeg holdt Krølleapparatet og Pudderæsken. Men Pigen kom ind og skældte ud og vilde have sin Løn, og så græd vi alle. Og Moder måtte have en ny Kjole, og Fader hentede en Flaske Vin op fra Kælderen. Å, som Fader og Moder holdt af hinanden; de kælede hinanden fordærvet! Og — Eva, din Fader, han havde sådan blide Øjne, så blege, de bad ligesom et Barns eller — en Hunds, og så hvide, magre Hænder: „Hjælp mig, kun du kan!“ Og jeg vilde godt hjælpe ham; det var så underligt, jeg kunde! Og jeg vilde gerne til Strand, hvor der ingen Patienter og Kreditorer kom, jeg havde set Parken en Gang, og Huset — og køre i Karet som Frue, når Veninderne så på det! Hans Frue, for han var så bedrøvet og sær og havde mig saa nødig. Det kunde have gået, hvis ikke din Farfader —“ hun gøs om de runde Skuldre som for et Spøgelse, „han regerede aldeles over din Fader, og han hadede mig, ja alle Mennesker. Og desuden — Eva,“ hun var nu sunket helt ned i Stolen