Side:Harald Kidde - Den Anden.djvu/87

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er valideret

75

Hun lyttede, ene i den lampelyste Stue, ret op og ned, med Hænderne foran Skødet. Nu var hun der; hun kunde ikke mere, nu kom hun ind.

Hun hørte Kvindens Stemme derude, fjærn, kold, spørge, om Hr. Helge Kolind; hun havde set, der nu var Lys, hun tænkte nok, han var kommen hjem.

Og Helges Svar, forundret:

„Vil Frøknen ikke komme indenfor, at vi kan se hinanden. Her er jo helt mørkt.“

Se hinanden, hvad skulde de se hinanden for? Evas Øjne fløj hastigt Stuen rundt, en sidste Gang, som den var, før hun kom ind, og som den aldrig blev mere.

Portièren raslede til Side, og den fremmede Frøken dukkede ind, slank, silkeklædt, med Hænderne i Muffen, med Pelshue om det sorte Hår.

Helge bag hende, løftende Forhænget over hende.

Eva rørte sig ikke, midt i Lampelyset, med knyttede Hænder.

Den Fremmede hilste ikke, kun en svag Blinken med Øjelågene, som i Søvne.

Helge trådte hen til Bordet og så fra Siden på hende, spørgende. Hans Blik var tæt, iagttagende, som når han tegnede.

Frøkenen vendte langsomt Ansigtet mod ham, i det sorte Hår. Brynene løftede sig som Vinger over de blålige Øjne.

„Mit Navn er Riborg v. Crum, Datter af Jagtjunker v. Crum herinde ved Skoven. Jeg så Dem forleden Eftermiddag stå og tegne inde ved Mosen. Jeg vilde gerne spørge, om De vil modtage mig som Elev?“