Side:Historisk Børne-Lærdom 1836 12.jpg

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

12

og Grækenlnnd i Europa, Lille-Asien og Syrien i Asien, og Ægypten i Afrika (med Konstantinopel til Hovedstad), og Honorius fik den vestlige Deel: Italien, Gallien, Britannien, Spanien, og Nord-Afrika (med Rom til Hovedstad). I Rom talde man Latin, men i Konstantinopel talde man Græsk, derfor kalder man det øst-romerske Rige det Græske Keiserdom, men man kalder det ogsaa det Byzantinske, fordi Konstantinopel hed i gamle Dage Byzants.

Det vest-romerske Rige blev lige fra Begyndelsen plaget af raae og krigerske Folkefærd, som Romerne med eet Navn kaldte Barbarer, (især af de asiatiske Hunner under Attila), og førend det endnu havde staaet i hundrede Aar, deelde Folk fra Landene omkring Øster-Søen det imellem sig.

Angler, Sachser og Jyder (Angel-Sachser) indtog Britannien (under Hengst og Hors) og kaldte det Engeland; Vandaler (under Genserik) tog Nord-Afrika, Frankerne (under Klodovig ɔ: Ludvig) tog Gallien og kaldte det Frankerig, og af Gotherne, som var deelt i to Stammer, tog Vest-Gotherne (under Alrik og Adolf) Spanien, og Øst-Gotherne (under Theodorik ɔ: Didrik af Bern) Italien.

Det Øst-Romerske Rige havde bedre Lykke, thi det blev gammelt, og der var en Keiser, som hed Justinian den Første, som havde