Side:Historisk Børne-Lærdom 1836 17.jpg

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

17

fandt stridbare Naboer (ved Donau og Dnieper) i Russer, Polakker og Ungarer, og fik en mægtig Modstander i det Østerrigske Huus, som nu, med mange andre Lande, ogsaa fik Ungern under sig.

Østerrig i sig selv er kun et lille Hertugdom (ikke engang saa stort som Nørre-Jylland) paa begge sider af Donau i Syd-Tydskland, men Hertugerne der havde (i det 15de og 16de Aarhundrede) Lykken saa besynderlig med sig, at det lod, som de skulde deelt Europa med Tyrkerne, og blevet Keisere i hele det vestlige Romerske Rige, ligesom de Tyrkiske Sultaner i det østlige. De kom da ogsaa til at føre den Keiser-Titel, som Karl den Store havde antaget, thi den havde Kongerne i Tydskland tilegnet sig, og efterat der havde været Tydske Keisere af adskillige Huse, især Sachsiske (Henrik Fuglefænger og Otto den Store) i det tiende Aarhundrede, Frankiske (Henrik den Fjerde) i det ellevte Aarhundrede, og Schwabiske (Frederik Rødskjæg og Frederik den Anden) i det Tolvte og Trettende, saa kom (i det femtende Aarhundrede) Raden til det Østerrigske Huus, og af det var Frederik den Tredie, som regierede i Tydskland, da Tyrkerne indtog Konstantinopel (1453). Hans søn, Keiser Maximilian den Første, blev Herre over alle Nederlandene