Spring til indhold

Side:Hjortefarmer-sagen-dom.pdf/16

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

- 15 -


Harklit Grav.

Næb-Star og Alm. Sumpstrå. Kraftigt afbidt i de ringformede fugtigbundsområder.

Alm. Pimpinelle. Forekommer i grønsværklitten, men blomstrer mere rigeligt udenfor end indenfor hegnet. Afbidte eksemplarer kunne observeres.
Mælkurt. Afbidte skud blev observeret.

Hedelyng. Ved eftersøgning fandtes ældre bidmærker langs veksel.
Mose-Balle. Ældre bidmærker kunne observeres langs veksel.

Øret Pil og Krybende Pil. Afbidte skud blev observeret ved standplads ved den nordlige fyrreplantage.

Der blev ikke observeret spor efter bid på Klokkelyng og Rævling, ej heller på laver.

I udkanten af fyrreplantagerne står en del døde bjergfyr, der sandsynligvis er ringbarkede af dåvildtet.

Den svage græsningseffekt på klitheden i Hjardemål-hegningen skyldes sikkert dels det lave græsningstryk, dels, at vegetationen er domineret af Rævling, som formodentlig ikke ædes af dådyrene, samt at Bølget Bunke og Hedelyng, som dådyrene æder, nok er almindeligt udbredt på arealet, men ikke spiller nogen dominerende rolle i vegetationen. Hedelyng afgræsses dog sikkert i et vist omfang i vinterperioden, jvf. ovenstående.

ad c.Eutrofiering

Der kunne ikke observeres nogen markant effekt på artssammensætningen, som kan tilskrives deponering af hjortegødning (som f.eks. forekomst af Brændenælde.).

På græsningsarealerne kan forekomsten af f.eks. Alm. Kvik og Ager-Tidsel samt Alm. Brandbæger dog ses som et muligt tegn på en diffus eutrofieringseffekt. Den udbredte forekomst af Hvid-Kløver i Harklit Grav kan være resultatet af kulturpåvirkning (ældre udsåning ?).

På arealerne udenfor græsarealerne blev der ikke observeret plantearter, der kan siges ikke at være naturligt hjemmehørende pa de undersøgte biotoper.

I en klitlavning nær indgangen til hjortefarmen, syd for Harklit Grav, var der henlagt en større bunke husdyrgødning. Her sås eutrofieringseffekt, idet vegetationen, hovedsagelig Sand-Star, i op til ca. en halv meters afstand fra bunken var kraftig grøn.

Spørgsmål 3. Hvorledes vil en eventuel nedslidning eller ændring af vegetationen udvikle sig ved fortsat brug af hjorteindheg-