Spring til indhold

Side:Hjortefarmer-sagen-dom.pdf/19

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 18 -


kreaturer hhv. 1.5-2.0 får pr. ha. På næringsfattig, sur tøreng (som Harklit Grav), anbefales 0.6-0.8 ungkreaturer hhv. 2.4-3.0 får pr. ha.

Hjardemål-hegningen

Dersom dåvildtet i Hjardemål-hegningen erstattes med får eller kreaturer ved "normalt" græsningstryk, vil græsningen formodentlig fortsat fortrinsvis foregå på græsarealerne og i de tørre klitdale, og i mindre grad på klithedearealerne. Da kvæg også gerne græsser på fugtigere bund, kan det dog tænkes, at der ved kvæggræsning, i modsætning til nu, tillige vil blive et vist græsningstryk på de fugtigere arealer, specielt på de græsdominerede fattigkær.

Såvel får som kvæg færdes til dels gennem terrænet ad veksler. I Hjardemål-hegningen vil de formodentlig i nogen grad "overtage" dådyrenes veksler.

Ved højere græsningstryk vil formodentlig også klithedearealet blive afgræsset, hvilket vil medføre forøget slitage. Især vil kvæggræsning ved højt græsningstryk formodentlig medføre at klitterne slides kraftigere, med nye vindbrud til følge.

Et meget højt græsningstryk med får i Hjardemål-hegningen vil utvivlsomt føre til overgræsning af klithedearealet. Hedelyng vil reduceres, mens f.eks. Katteskæg, som nu fortrinsvis forekommer i tilknytning til vejen gennem arealet, vil begunstiges. Noget sådant kunne iagttages på et fåregræsset hedeareal syd for Hjardemål. Ved sammenligning med et ugræsset hedeareal ved siden af det græssede, kunne det observeres, at Hedelyng og Bølget Bunke var græsset helt i bund, mens Katteskæg breder sig.

Dyrenes tilførsel af gødning vides at kunne medføre lokale ændringer/omfordelinger af vegetationens sammensætning, dels fordi der sker en pletvis opkoncentrering af næringsstoffer, og dels fordi i hvert fald kvæg igennem længere tid ikke æder i umiddelbar nærhed af kokasser.
Denne effekt blev ikke observeret i Hjardemål-hegningen. Om udskiftning af dåvildtet med kvæg eller får vil andre på dette, vides ikke. Men det vides, at kvæggræsning bl.a. på grund af gødningsdeponeringen forøger plantedækkets heterogenitet.

Ved besigtigelsen af hegningen ved Esdal Sletning, som i lighed med Hjardemål-hegningen er på ca. 100 ha, heraf ca. 10% græsarealer, og hvor 240 dådyr, efter at have græsset der siden 1986, i foråret 1990 blev udskiftet med ca. 20 kreaturer, d.v.s. gas. græsningstryk 0.2 dyr/ha, kunne observeres følgende:
Kreaturerne græssede på græsarealerne at dømme efter disses lave plantedække og de talrige kokasser. Klitheden synes ikke at blive græsset, men klitterne benyttes til passage mellem græsarealerne, der ligger i dalene mellem klitterne. Passagen sker fortrinsvis ad veksler, formodentlig de af dådyrene efterladte. Egentlig slitage på klitterne blev ikke