Side:Hjortefarmer-sagen-dom.pdf/19

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

kr~aturerhhv. 1.5-2.0 fsr pr. ha. Pi næringsfattig, sur tareng (som Harklit Grav), anbefales 0.6-0.8 ungkreaturer hhv. 2.4-3.0 far pr. ha.

Dersom dsvildtet i ~jardedl-hegningenerstattes med far eller kreaturer ved Nnormaltugrasningstryk, vil græsningen formodentlig fortsat fortrinsvis foregs p& grasarealerne og i de tarre klitdale, og i mindre grad p& klithedearealerne. Da kvag oosd gerne grasser p& fugtigere bund, kan det dog tankes, at der ved hggrzsning, i modsætning til nu, tillige vil blive sc vist grasningstryk p2 de fugtigere arealer, specielt p& de gnsdominerede fattiokær. Savel fdr som &g færdes til dels genne,rt terrznet ad veksler. I Hjarddl-hegningen vil de formodentlig i nogen grad novertagemdadyrenes veksler. Ved hajere grasningstryk vil formodentlig ogsd klithedearealet blive afgrasset, hvilket vil medfare foraget slitage. Især vil kvaggræsning ved hajt grasningstryk formodentlig medfare at klitterne slides kraftigere, med nye vindbrud til fsalge. Et meget h0jt græsningstryk med fAr i Hjardedl - hegningen vil utvivlsomt fare til overgrzsning af klithedearealet. Hedelyng vil reduceres, mens f.eks. Katteskæg, som nu fortrinsvis forekommer i tilknytning til vejen gennem arealet, vil begunstiges. Noget sadant kunne iagttages p& et fgregrasset hedeareal syd for Hjarddl. Ved sammenligning med et ugræsset hedeareal ved siden af det græssede, kunne det observeres, at Hedelyng og Balget Bunke var grasset helt i bund, mens Katteskzg breder sig. Dyrenes tilfarsel af gadning vides at kunne nedfare lokale andringer/omfordelinger af vegetationens sammensætning, dels fordi der sker en pletvis opkon.centreringaf næringsstoffer, og dels fordi i hvert fald h g igennem 18ngere tid ikke ader i umiddelbar nærhed af kokasser. Denne effekt blev ikke observeret i Hjardedl-hegningen. Om udskiftning af davildtet med k-mg eller far vil andre p& dette, vides ikke. Men det vides, at kvaggrasning bl.a. p2 grund af gedningsdeooneringen forrager plantedækkets heterogenitet. Ved besigtigelsen af hegninoen ved Esdal Sletning, som i lished med ~jarde&l-hegningen er p& ca. 100 ha, heraf ca. 10% grasarealer, og hvor 2 4 0 dadyr, efter at have grasset der siden 1986, i Eorsret 1990 blev udskiftet med ca. 20 kreatur~r,d.v.s. ens. grasningstryk 0.2 dyr/ha, kunne observeres falgende: Kreaturerne græssede p& græsarealerne at damme efter disses lave plantedække og de talrige kokasser. Klitheden synes ikke at blive græsset, men klitterne benyttes til passage mellem grasarealerne, der ligger i dalene mellem klitterne. Passagen sker fortrinsvis ad veksler, formodentlig de af dgdyrene ef terladte. Egentlig slitage p$ klitterne blev ikke