Side:Hjortefarmer-sagen-dom.pdf/21

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Jump to navigation Jump to search
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 20 -

sarlig jagtform med afskydning af hjorte. Der må derfor af hensyn til jagtelementet højst være et dyr pr. ha i indhegningen. Han har haft kontakt med bl.a. en jagtforening om leje af arealet, og vi1 kunne opnå mindst 100.000 kr. i årlig jagtleje. Hegnet er ikke synderligt nedslidt, og han tror, det vil kunne holde op mod 30 år. Vedligeholdelsesudgifterne er minimale, men der er altid en risiko for opklipning i forbindelse med krybskytteri.

Sagsøgeren, der ikke har bestridt, at den ejendom, sagen angår, er et hedeareal som omhandlet i naturfredningslovens § 43a, har til støtte for sin principale påstand anført, at etableringen af hjortefarmen med hegn ikke udgør en sådan ændring af arealet, som kræver tilladelse efter denne bestemmelse. § 43a blev ifølge bemærkningerne til lovforslaget indsat for at redde flora og fauna i naturområder, for hvilke en egentlig fredning ikke er mulig. Af miljøministeriets cirkulære nr. 103 af 27. marts 1984 om bestemmelsen, særligt punkt 6.3., fremgår om bestemmelsen, at de ændringer, der kræver en tilladelse efter loven, er menneskeskabte, ligesom det af cirkulæret punkt 7.2. fremgår, at der ikke skal søges tilladelse til uvæsentlige indgreb. Som eksempel herpå er nævnt sædvanlige landbrugshegn, og det i sagen omhandlede hegn må anses for et sådant hegn på linie med fåre- og kreaturhegn. Drift af en hjortefarm er landbrugsdrift i landbrugslovens forstand, og som det fremgår af såvel fredningsnævnets afgørelse som taksationskommissionens kendelse, er hjortehegn omfattet af fredningskendelsens bestemmelse om landbrugshegn. Dette må netop have været formålet med den ændrinq af fredningskendelsens ordlyd, som overfredningsnævnet foretog. Hjortefarme varr også dengang en kendt form for landbrug. Da fredningsbestemmelserne og naturfredningslovens regler regulerer ensartede forhold, må landbrugshegn fortolkes ens i begge relationer, og såfremt hjortehegn skulle undtages fra bestemmelsen om sædvanlige hegn, måtte det derfor være udtrykkeligt anført i cirkulæret. Skov- og Naturstyrelsens fortolkning af begrebet landbrugshegn har således hverken dækning i lovens ordlyd eller dens motiver, og en udvidelse af lovens anvendelsesområde er upåkrævet, da der i forbindelse med fredningen er taget stilling til behovet for at forbyde hjortehegn. Det vil også kunne ske i andre tilfælde. De sagsøgte er derfor uberettigede til at kræve