Side:Hjortefarmer-sagen-dom.pdf/24

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 23 -

geren har heller ikke selv ment dette, da han først under fredningsnævnets besigtigelse i marts 1987 blev bekendt med naturfredningslovens § 43a. Arealet er klart omfattet af denne bestemmelse og en imødekommelse af sagsagerens synspunkt om, at tilladelse som følge af en sagsbehandlingsfejl i Viborg Amtskommune nu er upåkrævet, ville gøre reglerne om offentliggørerelse og klageadgang indholdsløse i disse situationer.

Over for sagsagerens mest subsidiære påstand har Viborg Amtskommune anført, at der ikke er grundlag for at statuere, at sagsbehandleren burde have indset, at forespørgslen vedrørte alle forhold, der forhindrede den påtænkte anvendelse, ligesom han ikke burde have indset, at der var tale om et område omfattet af naturfredningslovens § 43a. Viborg Amtskommune har kun haft pligt til at besvare det direkte spørgsmål i henvendelsen, og under alle omstændigheder er en mulig fejl så ubetydelig, at den ikke er ansvarspådragende. Med hensyn til erstatningskravets opgørelse har Viborg Amtskommune anerkendt sagsøgerens opgørelse af materialeforbrug. Den anvendte timelønssats er udokumenteret, men timelønnen var i 1987 formentlig 60 kr., og udgifterne til traktor m.v. er ikke reelle, da sagsageren selv ejede maskinerne. Efter skønserklæringen vil fjernelse af hegnet endvidere kunne indbringe sagsøgeren 12.000 kr, ligesom hegnet, der har været anvendt i omkring halvdelen af dets levetid, må antages at have haft en nytteværdi svarende til det beløb, der nu kræves for udgifterne til opsætning.

Landsretten udtaler:

Det er uomtvistet, at det omhandlede hedeareal er omfattet af naturfredningslovens § 43a, der vedrører beskyttelse af visse heder, sdledes at disse kun må andres med tilladelse. Efter bevisførelsen, herunder navnlig lektor Peter Vestergaards erklæring, finder landsretten det godtgjort, at udsættelse af hjorte på et hedeområde kan indebære en ændring af området, således at tilladelse efter naturfredningslovens § 43a kræves. Efter det oplyste om hjortehegnets størrelse og karakter, findes det endvidere godtgjort, at hegnet har en væsentlig negativ landskabelig effekt, der betydeligt overstiger effekten af sædvanlige landbrugshegn. Landsretten finder derfor, at der