- 24 -
ikke er grundlag for at tilsidesætte Skov- og Naturstyrelsens skøn, hvorefter sagsøgerens indhegning af hedearealet og udsætning af hjorte i indhegningen er en sådan ændring af hedearealet, at tilladelse kræves.
Herefter, og da det af sagsageren om fortolkningen af fredningskendelsens bestemmelse om landbrugshegn anførte ikke kan føre til et andet resultat, tages de sagsagtes pastand om frifindelse for sagsøgerens principale pastand til følge.
Landsretten finder ikke, at sagsøgerens skrivelse af 16. juli 1986 kan anses for en anmodning om oplysning om, hvorvidt en nærmere angivet foranstaltning er omfattet af tilladelsesordningen, ligesom amtskommunens svar af 7. august 1986 ikke af sagsøgeren har kunnet anses som en besvarelse af en sådan forespørgsel.
Som fcalge heraf frifindes de sagsøgte tillige for sagsøgerens subsidiære pastand.
Da sagsageren i sin henvendelse af 16. juli 1986 oplyste, at henvendelsen vedrørte en fredet ejendom, beliggende i et klitområde, finder landsretten, at det har været så nærliggende, at henvendelsen vedrørte et område omfattet af naturfredningslovens § 43a, at Viborg Amtskommune må have indset dette. Landsretten finder derfor, at amtskommunen, der tillige måtte indse den økonomiske betydning heraf for sagsøgeren, som et led i den kompetente myndigheds almindelige vejledningspligt overfor borgerne burde have henledt sagsøgerens opmærksomhed på kravet om tilladelse efter naturfredningslovens § 43a. Denne sagsøgte findes derfor ansvarlig for det tab, som sagsøgeren har lidt ved først den 27. marts 1987 at være blevet gjort opmærksom på, at tilladelse var påkrævet. Ved fastsættelsen af erstatningen lægger landsretten til grund, at samtlige materialer var indkøbt, da besigtigelsen fandt sted, samt at nedtagning og fjernelse af hegnet vil give sagsøgeren et provenu på 12.000 kr. Landsretten lægger endvidere til grund, at opsætning af en væsentlig del af hegnet stadig manglede den 27. marts 1987. Det lægges endvidere til grund, at den dokumenterede timelønssats for 1990 må have været bajere end satsen i 1986/87, og at sagsageren selv har stillet traktor til rådig-
