Side:Hjortefarmer-sagen-dom.pdf/6

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

- 5 -


det bekræftes, at hegnet ikke var opsat på en væsentlig del af ejendommen."

I skrivelse af 16. januar 1990 til Skov- og Naturstyrelsen fastholdt advokat Haumann sagsøgerens oplysninger om hegnet og tilføjede, at sagsøgeren ikke er klar over, hvorfra fredningsmyndighederne iagttog hegnet, men der er tale om et ganske stort areal med en omkreds på næsten 5 km og opsætningen af hegnet blev påbegyndt langs havet.

Ansøgningen vedrørende foderhuset blev behandlet på et made i Fredningsnavnet for Viborg amts nordlige fredningskreds den 18. juli 1987. I udskrift af forhandlingsprotokollen fra det pågældende made hedder det bl.a.:

"Fredningsnævnet tilkendegav, at anvendelsen af arealet til hjortefarm efter overfredningsnævnets ændring af hegnsbestemmelsen fra "kreaturhegn" til "landbruqshegn" ikke er i strid med fredningen. Udformningen og placeringen af foderhuset godkendtes herefter, jf. naturfredningslovens § 34. Anvendelse af arealet til hjortefarm skal behandles af amtsrådet i henhold til naturfredningslovens § 43a."

Den 5. november 1987 gav Viborg Amtskommune sagsøgeren tilladelse i henhold til naturfredningslovens § 43a og by- og landzonelovens §§ 7 og 8 til hjortefarm på ejendommen på nærmere angivne vilkår om offentlighedens adgang til indhegningen og det maksimale antal dyr i denne.

Ved Skov- og Naturstyrelsens afgørelse af 1. august 1988 blev afgørelsen imidlertid ændret, således at der ikke blev givet sagsøgeren tilladelse til at bibeholde hjortehegningen med hjortehold. Det anføres i afgørelsen bl.a.:

"Skov- oa Naturstyrelsens besigtigelse

Skov- og Naturstyrelsen besigtigede hjortehegningen ved Hjardemål Klit den 23. marts 1988.

....

Det ca. 100 ha store område bestod af et abent kuperet klithedeterræn, som grænsede op til de yderste klitrækker ved Vigsø Bugt. Som botanisk naturtype kan det nærmest karakteriseres som indlandsklithede på grå klit, som er den udvaskede, nærringsfattige klittype, beliggende bag den ydre hvide klit. Sandklitterne var bevokset med en lav hedevegetation af hovedsagelig revling, laver, hedelyng, sandstar og