Side:Ikke om Jøderne, men deres Gienløser, Justitsraaden.djvu/19

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

14

Jeg svarede strax, at jeg agtede offenligt at fragaae det; men da han lovede at ville endnu samme Dag i Klubben anføre min Forsikkring om Formodningens Ugrund, ansaae jeg dette som tilstrækkeligt; til en anden Mand nogle Timer efter, ved at trække denne Skjændighed op af Lommen, ligeledes som i Fortrolighed tillagde mig Forfatterskabet deraf; hvorpaa mit Svar var, at han endnu i Morgen igiennem Avisen skulde overtydes om det modsatte. Rimeligen vilde enhver Mand, øm over sin Ære, Vedkommendes Omdømme, og det Almindeliges Qu'en dira-t-on? fralagt sig en saadan Nederdrægtighed ligesaavel som jeg. Saasom Hr. Justitsraaden finder saa liden Ugodmodighed og Uanstændighed i denne Pasquil, kunde han maaskee i Henseende til sig selv have giort en Undtagelse; men saa mange Hoveder saa mange Sind.

Efter at have mit hele Liv undgaaet Pennekriig, er det besynderligt nok, at jeg i et Tidsrum af nogle Maaneder, er paa saa ublu