Side:Ikke om Jøderne, men deres Gienløser, Justitsraaden.djvu/20

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

15

en Maade bleven angrebet af to Mænd, som jeg ikke har havt endog den fierneste Hensigt at fornærme. Vist nok kunde man gierne oversee slige Uartigheder; men det er ikke af Veien at give Kaadheden en Snært naar den slaaer for stærkt bag op. Exemplet kan muligt afskrække eller afvænne andre. Siden Hr. Justitsraaden finder Sluddervurrenhed, ja Pøbelagtigheder i Ridder Thaarups Stiil, som dog kun omhandler Fremmede, hvad vil han da ikke opdage i min, som vedrører hans eget dyrebare Jeg? Den upartiiske Læser vil formodenligen ikke bemærke deri uden mere eller mindre drøie Sandheder, som min Angribers ufremædskede Anfald har afnødt mig. For at udpynte den kunde jeg lettelig have anbragt nogle af Hr. Justitsraadens Stadse-Ord; ladt Grazier møde i Purpurskiær og parret Fiolens Duft med azur Luft; Pænheder, der have giort ham til Pigernes Jens, skiøndt, siges der, noget mindre til Konernes; men disse Pænheder, der kunne være meget artige til Tid og Sted,