praktiserende Læge, forst i Nysted, derefter i Saks- kobing paa Laaland, indtil han 1849 blev ansat som Stiftsfysikus paa Fyn og Læge ved Graabrødrehos- pitalet i Odense; han døde 20 1856. Hans forste Digte udkom 1838, men tiltrak sig ikke særlig Op- mærksomhed. Til Dels først efter hans Død, efter at G. Brandes i en fortrinlig Afhandling havde henledet
Emil Aarestrup.
Opmærksomheden paa hans Værd, opnaaede hans Poesi den fortjente almindelige Anerkendelse. Som Digter tilhører A. den Oehlenschlägerske Skole, men hans Dig- tes maleriske Fantasi, friske Lane og kraftige Sanselig- hed stiller ham nærmest i Række med Chr. Winther. Hans samlede Digte med Digterens Karakteristik af Brandes ere udgivne af Liebenberg 1877.
Aarevingede (Hymenoptera), en Insektorden med fuldstændig Forvandling, Bide- og Sugemund, fire klare, faaribbede Vinger og oftest et Giftapparat i Spidsen af Bagkroppen. Til denne Orden høre Hvepse, Bier og Myrer.
A. F.
Aarflot, begavet norsk Bondeslægt, Sondmore; deraf Sivert Knudsen (1759-1817), var Lærer i sin Hjembygd, Lensmand, virksom i Folkeoplysningens Tjeneste (udgav og redigerede „Norsk Landboblad" 1810-16) og Berte Kanutte (1795-1859), religios Forfatterinde (,,Smuler til Næring for Livet i Gud"), samt Mauritz A. Rasmussen, Sivert A.s Sonneson, f. 13 1821, Bogtrykker og Redaktor, udgav og redi- gerede Postbudet" og „Norsk Landbrugstidende". Mest bekendt som Stortingsmand, som han var fra 1854 med en enkelt Afbrydelse til sin Død 1891. O. C.
Aarfugle, den Hønsefuglegruppe, hvortil Tiurer, Urfugle, Ryper m. fl. henregnes.
Aargau [ar-], frugtbart og veldyrket Kanton i det nordlige Schweiz ved Rhinen, 1405 km med 199,000 Indb., mest Protestanter; vigtig Silke- og Bomuldsindustri.
Aargletscher (Øvre og Nedre), to mægtige Glet- schere i Schweiz, paa Grænsen af Kantonerne Bern og Wallis; her udspringer Floden Aar.
Aarhundrede, et Tidsrum af 100 Aar, regnet fra
Begyndelsen af et Hundrede, f. Eks. 19de Aarhundrede fra 1. Jan. 1801 til 31. Dec. 1900.
Aarhus, Hovedstaden i Aarhus Stift og i Jylland
196 km (26 Mil) N. V. for Kjøbenhavn, paa Østkysten
af Landet og paa bægge Sider af den fra Brabrand
So kommende Molleaas Udløb i Aarhusbugten. Over
Mølleaaen dannes Forbindelsen mellem Byens to Dele
ved 3 Broer, hvoraf Klemensbro (bygget 1878 af Prof.
Walther) er den største (se Billedet paa S. 10).
Foruden Byens 3 Hovedkirker, hvoraf St. Klemens
Kirke (Domkirke, opført 1201) er den største i Dan-
mark, findes en katolsk Kirke med Skole og et Hos-
pital med Kirke. Endvidere har Byen et Museum,
en lærd Skole, Realskoler, en Del Borgerskoler og
flere Friskoler. Af Pengeinstitutter har Byen: en Fi-
lial af Nationalbanken, 2 Banker og flere Sparekasser.
- Aarhus er Sædet for Biskoppen (Amtmanden bori Skan-
derborg), en Del overordnede Embedsmænd, samt en Del
Aarhus Bys gamle Segl.
Militær. Havnen har en Dybde af 52 m. (16-18 Fod), og der haves 6 Gange ugentlig Dampskibsforbin- delse med Kjøbenhavn og Kallundborg; livlig Han- del, især med England og Kjøbenhavn. Handelsflaa- den udgør lidt over 6500 Tons. Byens Industri har navnlig i den sidste Snes Aar taget et betydeligt Opsving. 33,300 Indb. (1890) mod 4102 i 1801. Byen, hvis oprindelige Navn Árós betyder Flod- udløb eller Munding, er en af Danmarks ældste Stæder og nævnes allerede under Gorm d. Gamles Regerings- tid, da den fik en kristen Kirke; dens Bispestol op- rettedes 948 af Kejser Otto 1. Sin Stadsret fik Byen 1441 af Kristoffer af Bayern, senere Udvidelser heraf gave Kongerne Kristian I og Hans. Sondagen for Jul 1043 sejrede Magnus d. Gode i et Soslag i Aarhus- bugten over Svend Estridson; nogle Aar senere blev Byen plyndret og dens Kirke afbrændt af Harald Haarderaade; i det 17de Aarhundrede var Byen flere Gange besat af tyske og svenske Tropper, blev den i 1659 brandskattet og beskudt af Svenskerne. I de sidste to Krige led den ogsaa under Trykket af de fjendtlige Invasioner; d. 31/ 1849 fandt en Rytterfægt- ning Sted, hvori danske Dragoner sejrede over tyske Husarer. Under Krigen 1864 var Byen den meste Tid besat af Fjenden. Af større Ildebrande har Byen ikke været hjemsøgt, derimod led den meget af Pesten 1578.
Aarhus Amt, omfatter følgende 12 Herreder: Hasle, Vester-Lisbjærg, Sabro, Framlev, Ning, Hads (Gl. Aarhus Amt), Hjelmslev, Gjern, Tyrsting, Vrads. Voer, Nim (Gl. Skanderborg Amt) med Købstæderne: Aarhus, Horsens og Skanderborg, der er Sæde for Stiftamtmanden, samt Handelspladsen Silkeborg. - For 1867 var Amtet delt i Aarhus og Skanderborg Amter, og det har endnu to Amtsraadmed hver sit Amtsrepartitionsfond. Helbredelsesanstalt for Sinds- syge i Veilby Sogn, 12 Mil fra Aarshus By. Amtets Fladeindhold er 2553 km (45 Mile) med 157,200 Indb.
Aarhus Stift (gejstl. Inddeling) omfatter Aarhus og Randers Amter, Lysgaard, Hids og Houlbjærg
