Herred af Viborg Amt, samt Bjerge og Hatting Herred af Vejle Amt.
Aarifi Pasha, tyrk. Statsmand, f. 1830,' blev 1874 Undervisnings- og Justisminister; han var 1876 Præsident for Senatet under Skinforfatningens Indførelse, har senere været Konsejlspræsident.
Aarlig Ligning, se Ligning.
Aaron [aron] (hebr. Aharon), Son af Amram og Jochebed og ældre Broder til Moses, hvem han stod bi ved Jodernes Udvandring af Ægypten. Ved Indstiftelsen af Pagtens Ark blev han kaaret til Ypperstepræsteværdigheden, der skulde gaa i Arv i hans Slægt.
St. Klemensbro i Aarhus.
Under Vandringen i Ørkenen understøttede han Moses i Bestyrelsen af de offentlige Anliggender og døde 40 Aar efter Udvandringen i en Alder af 123 Aar (1450 f. Kr.) paa Bjærget Horeb i Idumæa, hvor hans Grav endnu paavises i Nærheden af Ruinerne af Wady Musa. Af hans fire Sonner døde de to paa unaturlig Maade, den tredje Son Eleasar fulgte ham i Ypperstepræsteværdigheden.
Aarring, Tilvæksten af Ved i en Vækstperiode; A. ses hos Naaletræerne og de træagtige tokimbladede oftest som tydelige Ringe, der fremkomme derved, at de i den første Del af Vækstperioden (om Foraaret)
dannede Vedelementer ere videre og mere tyndvæggede end de, der dannes i Eftersommeren, og disse sidste blive derfor mørkere og komme til at staa i skarp Modsætning til det følgende Aars Foraarsved. Da der som Regel dannes een Vækstring hvert Aar, angiver Tallet af Aarringe Træets Alder. De bekendte „Flammer " i Gulvbrædder, Møbeltræ etc. skyldes uregelmæssig forløbende Aarringe. (Se Bill. S. 11.) S. R.
Aars, Jakob Jonathan, bekendt norsk Pædagog, f. 12, 1837, Medejer og Medbestyrer af den af ham og P. Voss i 1863 oprettede Aars' og Voss' Latin- og Realskole i Kristiania. Særlig fortjent af Arbejdet for norsk Retskrivning.
Aarsag. En Begivenhed forklares ved, at den henføres til en ell. flere andre; disse kaldes dens Aarsag. Kun ved at antage, at enhver Virkning har en Aarsag kan man forklare sig den. Ofte kan en Ting eller Begivenhed forklares paa forskellige Maader, og derfor har man ment, at der ogsaa maatte gives forskelligartede Aarsager. Saaledes antog Aristoteles, at en Statue kunde forklares ved Angivelse: 1) af dens Stof, 2) af dens Form, 3) af den Virksomhed, ved hvilken den var frembragt, 4) af Hensigten med den. Kendte man disse 4 Klasser Aarsager, da havde man fuldstændig Kendskab til Tingen eller Begivenheden. Efter Aristoteles
