Spring til indhold

Side:Illustreret konversationsleksikon en haandbog for alle, volume 1.djvu/20

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Herred af Viborg Amt, samt Bjerge og Hatting Her- red af Vejle Amt.

Aarifi Pasha, tyrk. Statsmand, f. 1830,' blev 1874 Undervisnings- og Justisminister; han var 1876 Præsident for Senatet under Skinforfatningens Ind- førelse, har senere været Konsejlspræsident.

Aarlig Ligning, se Ligning.

Aaron [aron] (hebr. Aharon), Son af Amram og Jochebed og ældre Broder til Moses, hvem han stod bi ved Jodernes Udvandring af Ægypten. Ved Indstif- telsen af Pagtens Ark blev han kaaret til Ypperste- præsteværdigheden, der skulde gaa i Arv i hans Slægt.

Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.

St. Klemensbro i Aarhus.

Under Vandringen i Ørkenen understøttede han Mo- ses i Bestyrelsen af de offentlige Anliggender og døde 40 Aar efter Udvandringen i en Alder af 123 Aar (1450 f. Kr.) paa Bjærget Horeb i Idumæa, hvor hans Grav endnu paavises i Nærheden af Ruinerne af Wady Musa. Af hans fire Sonner døde de to paa unatur- lig Maade, den tredje Son Eleasar fulgte ham i Ypperstepræsteværdigheden.

Aarring, Tilvæksten af Ved i en Vækstperiode; A. ses hos Naaletræerne og de træagtige tokimbladede oftest som tydelige Ringe, der fremkomme derved, at de i den første Del af Vækstperioden (om Foraaret)

dannede Vedelementer ere videre og mere tyndvæggede end de, der dannes i Eftersommeren, og disse sidste blive derfor mørkere og komme til at staa i skarp Modsætning til det følgende Aars Foraarsved. Da der som Regel dannes een Vækstring hvert Aar, angiver Tallet af Aarringe Træets Alder. De bekendte „Flam- mer" i Gulvbrædder, Møbeltræ etc. skyldes uregel- mæssig forløbende Aarringe. (Se Bill. S. 11.) S. R.

Aars, Jakob Jonathan, bekendt norsk Pædagog, f. 12, 1837, Medejer og Medbestyrer af den af ham og P. Voss i 1863 oprettede Aars' og Voss' Latin- og Realskole i Kristiania. Særlig fortjent af Arbejdet for norsk Retskrivning.

Aarsag. En Begivenhed forklares ved, at den hen- føres til en ell. flere andre; disse kaldes dens Aarsag. Kun ved at antage, at enhver Virkning har en Aarsag kan man forklare sig den. Ofte kan en Ting eller Begiven- hed forklares paa forskellige Maader, og derfor har man ment, at der ogsaa maatte gives forskelligartede Aarsager. Saaledes antog Aristoteles, at en Statue kunde forklares ved Angivelse: 1) af dens Stof, 2) af dens Form, 3) af den Virksomhed, ved hvilken den var frembragt, 4) af Hensigten med den. Kendte man disse 4 Klasser Aarsager, da havde man fuldstændig Kend- skab til Tingen eller Begivenheden. Efter Aristoteles