Tid tog man særligt Hensyn til de to sidste Klasser. Kraften eller Virksomheden, ved hvilken Form og Stof forenedes, kaldte man ,,virkende Aarsag" (causa effi- ciens); Formaalet eller Hensigten kaldte man ,,Formaals- aarsag" (c. finalis). Billedhuggeren er virkende Aar- sag til Statuens Form; Menneskenes Fornøjelse eller Forbedring er dens Formaalsaarsag. Antager man, at alt, som eksisterer, og alt, som sker, har en Hensigt, da opstaar den teleologiske Verdensopfattelse (Teleologi 0: Formaalslære); bekymrer man sig ikke om Hensig- ten, men kun om de ,virkende" Aarsager, da frem- kommer den mekaniske Verdensopfattelse (Mekanis- mus). Al naturvidenskabelig Forklaring er mekanisk. Paa Grund af den nøje Sammenhæng mellem Livets og Naturens forskellige Forhold kan man hyppigt angive flere Aarsager til een og samme Begivenhed. Hvis saal. en Gnist fra et Lokomotiv antænder et Straatag, da kan Aarsagen til Branden være: Gnisten, ell. Tagets Torhed, ell. den stærke Blæst, ell. den korte Afstand, ell. Maskinens Utæthed, og det beror da paa Hensigten med Forklaringen, hvad man betegner som Aarsag. Thi hver enkelt af Fænomenets Betingelser kan beteg- nes som dets Aarsag, og følgelig bliver Aarsagsangivel- sen altid mangelfuld. I Lægevidenskaben soger man endnu at skelne mellem to Klasser Aarsager: ¹) præ- disponerende Aarsager til Sygdommen (f. Eks. Alder, Kon, Beskæftigelse, Bolig), og 2) den sygdomfremkal- dende A. (f. Eks. Smitstoffet). Denne sidste er den fuldendende Betingelse, den, som maa være til Stede, for at Sygdommen kan udbryde; derimod behover Præ- dispositionerne ikke at være konstante. Hvorfor tro vi, at enhver Virkning har sin Aar- sag? Den eksperimentelle Skole svarer: Paa Grund af vanemæssig Erfaring. Vi ere vante til at se to Be- givenheder foregaa efter hinanden, og vi tro da, at den ene foregaar formedelst den anden (Hume). Den skotske Skole grunder Aarsagstroen paa den sunde Fornufts Vidnesbyrd om dens nødvendige Sand- hed (Reid) og den aprioriske Skole opfatter den som stammende fra selve Bevidsthedens Natur, som Betin- gelse for Erfaring (Kant).
O. H.
Aarringe (se foreg. Side).
Aarsleff, Carl, dansk Billedhugger, f. 14, 1852 i Nyborg. Fik lille Guldmedalje 1880 for Statuen „Telemakos" og store Guldmedalje 1881 for Relieffet "Dolon indhentes af Diomedes og Odysseus og beder for Livet". Medlem af Akademiets Plenarforsamling.
H. B.
Aarstad, tidligere Kongsgaard i Norge (Aalrek- stad), paa hvis Grund Byen Bergen er anlagt.
Aarstid, Tidsrummet mellem Jævndøgn og Sol- hverv; Foraar-Sommer-Efteraar -Vinter (21/3-216- 23/9-21/12).
Aarsur, se Ur.
Aarup, Landsby i Odense Amt, Baag Herred, Skydebjerg Sogn, ca. 3 Mil V. for Odense, ved den fynske Tværbane, mellem Bred og Gjelsted Stationer. Jærnbanestation, Postekspedition og Apotek. Byen er gaaet godt frem siden Jærnbanens Anlæg; den har en anselig Gade med købstadmæssige Huse, og al Slags Handel og Industri er repræsenteret.
Aarø, Ø i Lille Bælt, hører til den slesvigske Kres Haderslev. I 1848 Træfning mellem danske Skibe og von der Tanns Friskarer.
Aaree, Bendt Christian Mogens, dansk Officer, f. 51828, 15, 1886 i Kjøbenhavn, Sekondløjtnant 1847; var i Krigen 1848-50 han blev Premierløjt- nant 1849 bl. a. Adjudant hos Oberst Læssøe og som saadan med i Slaget ved Isted. Udmærkede sig Krigen 1864, under hvilken han blev Kaptajn, som Fører for det bekendte A.s flyvende Korps, et Strojf- korps, der i Løbet af Krigen voksede fra ca. 200 til 600 Mand.
Aarø Sund, et c. 750 m (c. 2400 Fod) bredt Sund, Del af Lille Bælt, der adskiller Aarø fra Slesvig. Ogsaa Navn paa en Landsby ved Haders- levfjord med Dampskibsforbindelse med Haderslev og Assens.
Aas, et Højdedrag af længere Udstrækning, men af mindre Højde og skraanende til bægge Sider, som oftest skovbevokset; f. Eks. jydske Aas i Vendsyssel, Hallands Aas i Skaane, og i Norge mangfoldige: Grefsenaasen, Gjelleraasen o. m. fl.,
Aas, højere Landsbrugsskole i Aker og Follo Fogderi nær Drøbak By i Norge, oprettet 1854 for 30 Elever, begyndte sin Virksomhed 1859. 320 Hek- tarer Jord. Her staar en Mindestøtte for Christian Magnus Falsen (s. d. O.).
Aas, Fordelen, Træstykket af en Plov.
Aasen, Ivar Andreas, f. 5, 1813 paa Sendmore, Digter og Sprogmand; vakte stor Opmærksomhed ved sine Sprog- arbejder, saa at han fik Statsunderstøttelse til deres Fortsættelse. Hans Hovedværker ere en norsk Dia- lektordbog og en Grammatik for det norske Folkesprog, der bægge indtage en høj Rang. A. er Skaberen af ,,Landsmaalet" (bygget paa de norske Almuedialekter), som af ham foreslaas ophøjet til Skriftsprog. Hans Tilhængere kaldes,,Maalstrævere", hvis Virksomhed har faaet sit Samlingspunkt i „Det norske Samlag", stiftet 1868. A. har skrevet varmt følte fædrelandskærlige Digte i Landsmaalet. (Se Portrættet paa næste Side).
Aaserel, Prg. i Nedenæs Amt i Norge.
Aasgaardsstrand, Ladeplads paa Vestsiden af Kristianiafjord i Norge, c. 7 km fra Holmestrand; Badested.
Aaskov, Urban Bruun, f. 1742 i Landsbyen Brons- høj ved Kjøbenhavn; i sin Tid en meget søgt Læge; +1806 som kgl. Livmedikus. (,,A.s Draaber").
Aasnæs, Pgd. i Hedemarkens Amt i Norge.
Aasted, et Sted, hvorom der handles i en Rets- sag, et Sted, hvorom en Trætte angaaende Grænser mellem Naboer, Vandløb, Veje, Stier ell. 1. drejer sig.
Aastedsforretning, foretages paa Aastedet, f. Eks. af de af Kommunerne i Danmark fast udnævnte Hegns- eller Vandsynsmænd til Opklaring af de faktiske Forhold,
