lykkedes, hvorfor en ny afsendtes under General Skobe- lev, som 13, 1881 indtog Hovedfæstningen Gok-Tepe med Storm. Herefter maatte Stammen underkaste sig, og dens Land blev indlemmet i Ruslands øvrige mellemasiatiske Besiddelser. Oasen har fra 1883 ud- gjort en selvstændig Kres (med Kresstaden Aschabad), igennem hvilken Russerne i de senere Aar have byg- get en Jærnbane fra det kaspiske Hav til Merv, og derfra videre til Samarkand.
Achalzich, Fæstning i det russiske Guvernement Tiflis (Transkaukasien), i Nærheden af Floderne Poskhovs og Kurs Sammenløb ved Foden af en 2600 m høj Bjærgtop (af Persathibjærgene). Den var tidligere Hovedstaden i den tyrkiske Provins Georgien, men indtoges 27, 1828 af den russiske Feltmarskal Paske- vitsch og afstodes tillige med hele Georgien til Rus- land ved Freden i Adrianopel 1829. Byen har 18,000. Indb., som særlig fabrikere Vaaben samt Guld- og Solvarbejder. 2011 1853 sejrede Russerne under An- dronikov i en Fægtning her over Tyrkerne under Ali Pasha.
Achard [asja'r], Franz Carl, bekendt tysk Natur- forsker og Kemiker, f. 284 1753, +20 1821. Grund- lægger af Roesukkerfabrikationen.
Achard [asja'r], Amédée, fransk Forfatter, f. 13/4 1814 i Marseille, 24, 1875 i Paris. Skrev Romaner Belle Rose", „Les petits-fils de Lovelace", „Marcelle" etc.; „Nièces de Mazarin" (1878); „Récits d'un soldat" (1871) o. a.
Achārius, ¹) Erik, svensk Læge og Botaniker (grundlagde Studiet af Lavarterne), f. 10/10 1757 i Gefle +som Professor og Provinsialmedikus i Vadstena 14/8 1819. se F. V. Scholander.
Achas, Jothams Son, Konge i Juda 741-727 f. Kr., en ugudelig Regent, under hvem Afgudsdyrkelsen tog Overhaand.
Achäsja, ¹) Achabs Son, Konge i Juda 897-896. 2) Jorams Son, Konge i Juda 885, dræbt paa Jehus Befaling.
Achātes, Trojaneren Eneas' Ven og Ledsager paa Flugten fra Troja; deraf ,,fidus Achates" en tro- fast Ven.
Acheen, se Atschin.
Acheloos, ) i den græske Mytologi en mægtig Flodgud, Son af Okeanos og Thetys; han bejlede til den ætoliske Konge Oneus' Datter Dejanira, hvorfor han kom i Kamp med sin Medbejler Herakles. Han kæmpede først i Slangeskikkelse og derefter i Tyre- skikkelse, og blev bægge Gange overvunden af Herakles, der afbrød Tyrens ene Horn. A. fremstilles paa Monter enten i Menneskeskikkelse med Horn eller som Tyr med Menneskeansigt. 2) A. (nu Aspropotamo), Grækenlands største Flod, udspringer paa Pindos og falder, lige over for Øen Kefalonia, i det ioniske Hav.
Achen, Georg, dansk Maler, f. 23, 1860 i Frede- rikssund. Tilkendt Udstillingsmedaljen 1890 for et Portræt (kgl. Malerisamling), Medlem af Akademiets Plenarforsamling.
H. B.
Achenbach, Andreas, tysk Landskabsmaler, f. 29 1815 i Kassel, Professor i Düsseldorf, Medlem af Aka- demierne i Berlin, Wien og Antwerpen. Han anses for at være en af Tysklands dygtigste Landskabs- og Marine-
malere i Nutiden. Hans Broder Oswald A., f. 22
1827 i Düsseldorf, er ogsaa bekendt som Landskabs-
maler (ital. Landsk.), han var Professor i Düsseldorf
1868-72, men opholder sig nu mest i Italien.
Achenbach, Heinrich, preuss. Statsmand, f. 28/11 1829 i Saarbrücken; blev i 1866 Medlem af Under- huset og var Medstifter af det frikonservative Parti. Fra Maj 1873 til Marts 1878 var han Handelsminister, derefter Overpræsident i den nydannede Provins Vest- preussen til 1879, da han overtog samme Stilling i Brandenburg, hvor han uddannede Prins Vilhelm (den nuværende tyske Kejser) i den praktiske Forvaltnings- tjeneste. Han har udgivet flere Skrifter om Bjærg- værksret.
Achensee, den smukkeste Alpeso i Tyrol, 929 m over Havet. Den er omgiven af høje Bjærge; Afløbet er Floden Achen, en Biflod til Isar.
Achern, By i Baden ved Acher, 3200 Indb. I Nærheden Sindssygeanstalten Illenau.
Acheron, 1) efter den græske Myt. en Son af Helios og Gæa; han forsynede de Himlen stormende Titaner med Vand, hvorfor Zeus til Straf forvandlede ham til en dyndet Flod og forviste ham til Underverdenen. 2) A. (nu Fanariotikos), Flod i Epiros, lober gennem mørke Klofter og falder i det ioniske Hav. Floden Styx i Underverdenen kaldes ogsaa A.
Acherusia, efter græske Sagn en Halvø med For- bjærg ved Heraklea i Bithynien (det nuværende Ba- baburum) med en Hule, gennem hvilken Herakles slæbte Kerberos fra Underverdenen. A. kaldes ogsaa en So i Epiros og en Sump i Underverdenen.
Achery, Dom Jean Luc d', en lærd Benediktiner, f. i St. Quentin 1609, i Paris 1685; udgav flere kirke- historiske Skrifter.
Acheta, se Faarekylling.
à cheval, fr. [a sch'val], til Hest. A. cheval- Stillinger, Troppestilling paa tværs, paa bægge Sider af en Vej, Flod eller Bakkeryg.
a chiara voce, ital. [a kjara votsche], med klar Stemme; Modsætning til a mezza voce, med halv dæmpet Stemme.
Achill [atschill] eller Orneeen, O paa Vestkysten af Irland. 142 km med 4000 Indb.
Achillea, se Rellike.
Achilles (gr. Achilleus), Hovedhelten i Homers Iliade, var efter Myten en Son af Myrmidonerkongen Peleus (deraf Navnet Pelide) og Havgudinden Thetis. Da der var tilsagt ham en berømmelig, men kort Levetid, dyppede Moderen ham, som Dreng, i Floden Styx for at gøre ham usaarlig, hvilket han blev undtagen i Hælen, som hun holdt ham i. Han deltog i Toget mod Troja sammen med Vennen Patroklos og udmærkede sig ved sin Tapperhed. Paa Grund af en Fornærmelse, som tilføjedes ham af Aga- memnon, der fratog ham den skønne Briseis, som A. havde gjort til sit Bytte, trak han sig tilbage fra Kampen; men han lod sig atter forsone med Aga- memnon og opflammedes til Hævn ved Patroklos Fald for Trojanernes ypperste Forer, Hektors Haand. Han deltog derfor atter i Kampen og dræbte mange af Tro- janerne, deriblandt Hektor i en Tvekamp. Achilles dræbtes senere i Templet i Thymbra, medens han vaabenlos bad Priamos om hans Datter Polyxena, ved
