»En — to — dr-ei! en — to — dr-ei! Nejning à la ronde! Armene døde, Armene døde — ganz, ganz todt!«
Dansemester Vogelbein rejste Violinbuen mod Loftet, sank i Haserne, så de blå Skøder fejede Gulvet, og hvirvlede det lille Hoved frem og tilbage i det stive Halsbind og det brusende Kalvekrøs:
»Mademoiselle du Pont, compliment en singulierement! Tør jeg bede …«
Susanna dansede frem, med Fingerspidserne i Kjolens vide Garneringer, mod den piruetterende Dansemester.
»Hagen mod Brystet! Hagen mod Brystet!«
De dansede i Borgmester du Ponts store Sal mod Elven, og Susanna nejede i Solruden midt på Gulvet, den hvide Kjoles utallige Læg blånede i Skæret af Sneen ovre på Handtverksgatans Tage og de opstablede Isblokke i Elven. Spejllampetterne vævede brogede Bånd om hendes Arme og Skuldre. Tindingkrøllerne dryppede som Guld.
»Monsieur Thorlander, Kompliment, Kompliment à votre moitié, Mademoiselle du Pont!«
Frem dansede Brynte i sin snævre, grå Vams med Stålspænderne for Knæene og Øjnene smilende i Susannas.
»Les mains en croix! en croix! rechts, links! rechts, links!«
Vogelbein vuggede Takten med Hovedet, og de dansede, de to, med Hænderne kryssede, langsomt, foran hinanden.
Brændebålet dundrede i Porcellænsovnen, forgæves i det snekolde Rum. Adrians hængende Kinder var blå af Kulde, hans Øjne randt.
»Dan Allé, mine Herrer, dan Allé!«
