163
af de trende Byer: Karlstad, Kristinehamn, Filipstad — Jærnets Centre …
Om Fader så ham her! han som bad ham, hver Gang han kom, at blive Livet ud i det af Morgongåfvas tyve Gæstekamre, han selv vilde vælge …
Steffan greb hans Kappe for at vække ham, men stansede, bedøvet af Brændevinsosen, af Lugten fra Skoven ..
Nej, lad ham sove dér i sin Rus, mellem Lap og Fante, på Värmlands Stodderbænk, dets Søn og dets Bod — og dets Varsel en Gang ..: Vallonernes Sidste i Jærnets Rige!
Ti — Olof Trätäljas Øxe, der frelste dem af Kaos, og som de bar som Sejrstegn gennem trende Århundreder — nu løftedes den mod dem selv, løftedes af Göteborgs — nej, af Jærnets egen Hånd. Moren har gjort sin Pligt, Moren kan gå …
Ude på Gulvet dansede stadigt Ung-Pelle og Ingiäll Frierdansen. Men nu blussede bægges Ansigter omkap, og de fire Hænder var krystede hårdt i hverandre. Pigerne skottede bag Rokkehjulene, Karlene smiskede over Sløjdknivene og de Gamle over Krykkestokkene. Og hele Køkkenet sang:
»Lyster ungersven
dansa med sin vän?
Bland de rosor och pioner.
Rosor utaf de liljor små
allt hvad mitt unga hjärta kan förmå
bland de rosor och pioner!
Lyster ungersven
att klappa sin vän
bland de rosor och pioner?
Rosor utaf de liljor små,
allt hvad mitt unga hjärta kan förmå
bland de rosor och pioner!
Lyster ungersven
att kyssa sin vän
bland de rosor och pioner?
Hjärteligt kära kan jag väl få
rosor och pioner!«
