165
»Dit trädet ändtlig faller ner,
där ligger det och blifver,
når man är död och dömd, ej mer
Gud någon ändring gifver!
I jordens djup ej hjälper då,
att man sitt brott begrafver,
ty hvar och en af Gud skall få,
som han här handlat hafver!
Hjälp, Gud, vi alltid måga så
vårt lefverne här ställa,
att vi till evig tid ej få
vår svåra synd umgälla!
Låt oss vår värld så genomgå,
att vi, når lifvet ändas,
i trone måga fasta stå,
så skall i fröjd allt vändas!«
»Ja, Herre, ja!« Adser Popp kværnede på, »giv os så af din Hellig Ånd, at vi i Tide må betænke vor svare Synd mod dig: vor Løsagtighed, vort Køds og Øjnenes Lyst! Herre, jeg råber til dig som fordum Abraham — Faderen til meget Folk — i Mamre, for Sodoma og Gomorra, 1ste Mosebog 18! Ti se Synden er større i dette Land, end du tåler: Hor og Drik og Bespottelse, gækkelig Tale og Mammons og Bugens Dyrkelse, Letfærd og Leg fra Sal til Hytte i alt dette dit Folk!
Herre, Herre, så er Bønnen for os, hvem du i din Visdom satte over dine skjulte Skatte, over Bjærgværker og Gruber — lig Thubalkain — det er: Jærnslægge, 1ste Mosebog 4de — over Sinais, over Jærnet, et af de sex Metaller, du nævner i din hellige Mosebog 4de, 31:
»Vi takker dig, barmhjærtige Gud, for de Gaver, som du på dette Sted lader os ophente af Jordens Indre. Vi bede dig, at du vil velsigne og bevare disse dine Gaver og forlene os Nåde, at med Taknemlighed, til dit Navns Ære bruge dem!«
Men se: af disse ufortjente Gaver står oprejst et Alter til Satans Pris i hvert et Hjem, ringe som rigt, til Spillets og Dansens, til Ganens og Bryndens Pris!
