180
»Da Bro'r Løjtnant lå på den Ø, den store, nede ved Tyskland … Rügen ahja! i 1805? Og det Slag — den gamle Kirurg inde i Filipstad, ham Polakken, blev fanget dér? der var tre Kejsere til Stede og en Sol? Austerlitz var det! Å bi, lidt, lille Bro'r, bi …«
Jo, jo, også de Spørgsmål kunde Steffan tælle op, trods Døren og de lave Stemmer … Men også i deres Omkvæd stod han fangen, her i Jærnkontoret, i Adamshytten, sit Hjem …
»Jo, Bro'r, de to Generaler, som hed næsten det samme — Bro'r må ikke blive vred, jeg har spurgt så tit, men Bro'r véd, min Hjærne blev svag — og én til, som hed anderledes, de gik op på Slottet i Stockholm og afsatte Kongen? Ah, i »Hvita rummet« ja, og Adlersparre og Adlercreutz hed de, og Anckarsvärd. Og Bro'r stod Vagt ved Døren og anede ingenting? Se, det kan jeg huske! Men nu ham, der fangede Kongen, da han flygtede gennem Slotsgården til Livvagten? En, der mærkeligt nok også skrev Bøger om at fange Ræve og Harer? Bror af Ekestam på Djursäter bruger de Bøger. Greiff! Greiff, ja — må jeg lige skrive op?«
»Jamen Præsten på de Øer mellem Sverrig og Finland, som Russerne altid tager? Ålandsøerne! der rejste Bønderne og tog Livet af Russerne den Gang — hvornår? 1808! — så at Havet langt bort lugtede af Lig? Og der var også en Lensmand med? Arén! Og Gumérus hed Præsten? Tak! Og Bro'r hjalp? hvor mange slog Bro'r ihjel?«
»Men Bro'r Løjtnant, den svenske Adelsmand, ham, der var Ven med den franske Dronning, som de huggede Hovedet af — Frøken Hulda på Djursäter havde kendt ham og Dronningen? Folk trampede ham ihjel i Stockholm, Bro'r så det — hvor? På Riddarhustorget! Hvorfor? Sagde de han havde taget Livet af Kronprinsen? Karl August? Så Bro'r, at hans Brystkurv trampedes itu? Og han var sådan en Helt! han havde været med i den store Revolution og i Amerika, ikke? Ved en Fæstning? Yorktown! Fersen — Tak, Bro'r, nu skriver jeg det ned: Fer-sen, så glemmer
