36
for at forstå og glemte at lege, for ingen spurgte nogensinde om, hvad han legede, ene mellem de store Møbler.
Og nu hed det pludselig, at Jærnet var alt, mer end Videnskabsmændene og Digterne!
Jamen hvorfor hørte jeg da kun om dem? Hvorfor brød I da Ovnen og Smedjeme ned derude og gjorde Morgongåfva til det ensomste Sted?
Havde han da intet fået, han som troede, han havde fået mere end alle Børn? Fader, Moder, sig mig, at jeg fik det Rette, ikke Brynte!
Men Moder drog kun sin Nål gennem Syrammens Perler. Lampekuplen, der var malet som Jordkloden, bredte Lyset af sine Have og Mørket af sine Lande over hendes Hår. Hun smilte, sit kølige Smil, som havde hun intet hørt, som lyttede hun til fjærne Stemmer — som altid, når ikke netop Fader talte til hende …
Moder fra Danmark, Datter af Professor i Historie Wahl ved Københavns Universitet — »fra den Heibergske Kres og Nordens Athen,« som Farbroder sagde, flyttet op til Värmeskogen .. »Hun kan ikke lave én af Retterne i Kaisa Warg!« fnøs Damerne i Filipstad, Matronerne med Forklæder og Kapper. De hadede Moder for hendes fremmede Dragter og hendes fremmede Sprog, fordi hun næsten aldrig kom udenfor Morgongåfva og ikke hørte, hvad de sagde til hende.
Men Fader da, som alle Mennesker holdt af, fordi han var så god, og lyttede til, fordi han var så klog … nu måtte han da glemme at være sky og vende sig mod sine Bøger!
Som altid om Aftnerne, når Farbroder Anselm læste Vers eller sang til Moders Akkompagnement, sad han i Armstolen i Chiffoniérens Skygge. Steffan kunde skimte hans Ansigt med den sorte Rand af Skæg og hans Øjne —.
Faders Øjne, de havde været hans Trøst, når Moders gjorde ham ene: sagde ham, at hun havde glemt ham, siden hun så ham sidst. I Timer kunde han vente i sin Krog på, at Fader skulde se op fra Bogen og smile. »Eric Herman kan smile vor Vinter til Sommer!« sagde Farbroder
