60
Lugten af Pels og Mos .. Mørket derude, Skoven, som truede …
På Væggen, i det disede Lys dukkede frem fantastiske Skikkelser af Jægere med Hirschfængere og Krudthorn, malede i Legemsstørrelse på søndrede og gulnede Lærredsduge — fra de store Ulvejagters Tid, da de i Klapperkæden agerede det manglende Mandskab … Så få var Menneskene, så mange Rovdyrene! ja, se Ulvenættene dér, vældige Ruser med grove Masker, og Øxene og Spyddene og de broddede Læderpansre til Jagthundene. Å tænk, hvor lille selv det store Savolaxhyttans Brug var i Värmeskogen, hvor svage dets Flammer mod dens evige Nat! O, han forstod det: en Salme opstemtes, hver Gang en Ulv var fældet: Tak Gud for Ilden og Jærnet, ved dem priser vi dig!
Susanna kastede med Hovedet: »Pyt, jeg kender nok til Geværer! Men sikke nogle gamle dér. Hvad hedder de?«
Lucas bøjede sig over Kugleformen. Susanna var ilde lidt af alle Folkene — som Brynte var afholdt .. Og han selv? Ligegyldig! Han havde jo intet med Jærnet at skaffe, kunde hverken gavne eller skade, talte, som Masovnsborkarne slet ikke med! Men — bi, bi nu kun!
Lydig mod sin gamle Herres, mod du Pont'ernes Datter pegede nu Lucas:
»Det er Slædebøsserne dem, de små, nemme, og det er Mausere, de store, svære. Og den kleine, fine er en Franskmand fra Liège, og så en Tysker fra Hage i Karlstad. Den gir jeg ikke et Runstycke for! Men den dèr i Midten, det er en norsk Karbin, den tog jeg ved Kongsvinger i 1808. Og det gamle Gevær med Flintelås, det bar Fader min i »pommerske Krig« på Usedom og i Stralsund. Det var alt det Våben, de gav ham. Fire Generaler havde de i to År, og Rosen, som havde fulgt Karl den XII, afsatte de for Hamilton og v. Lantingshausen. Ikke én Krumme Jord vandt vi, men nok af Skændsel og Skam. 60 Millioner Rigsdaler kostede den Krig og 30,000 Mand — hm ja!«
»Sine Tjenere fælder det — Grubekarlen som Krigeren« .. De dybe Sår i Lucas' Kinder og Hænder fra finske Krig og fra norske i 1808 og 14 — som på Sixten Råbocks der-
