Denne side er blevet korrekturlæst
74
Steffan stod ene tilbage i det oplyste Rum, hvor hendes Ånde endnu drev mellem de svævende Kuldeskyer fra Pelsene. En Stemme løftede sig deroppe, skarp, myndig — »Bjærget«s Mesters, v. Schéele, der talte om dets Fremtid …
Med bøjet Hoved, med Fødderne sviende af Sneen derude, af Dansen herinde steg Steffan op ad Trappen. Han gad dog høre …
Den Fremtid — var ej en ringe Del af den hans?
Ti »Ordet«, Märta Moll, mit eget Våben — jeg tror jo ikke på det!