den Ting, der kan lignes ved et Spor, og er rede til at sværge det er Adelkongevej. Eller har jeg Uret, ma chere? Er vi intet begge to, en for sig og hver for en, der vi søgte en Aarsage til vor Melankolie, gaaet hen og har kejset den gjenneste den bedste Tanke, vi traf at træffe paa, til den eneste sandfærdige Forklaring. Skulde En intet efter det, vi hver har sagt, tænke, at jeg gik omkring, svarlig betynget af Tanken om Verdens Forkrænkelighed og om de Ting, der er i Verden, deres Ustadighed og Forgængelighed, og at I, min hjærte Frænke, var helt igjennem overbeviset om, at I var et Sølle-Sidse, for hvem Døren er lukt og Lyset slukt, og som knap har Mod til Haab? — Men det har Alt kuns lidet paa sig, for naar vi komme paa det Kapitel at tale, saa drikkes vi saa lettelig drukne af vore egne Ord og vi rider saa haardelig til paa hver Tanke, vi kuns kan faa Grime paa!»
Nede i Gangen kom det øvrige Selskab, og de fulgtes med dem ad Slottet til.
Klokken var halvgaaen otte om Aftenen den
seksogtyvende September, da Knaldet af Kanoner
og en festlig Marsches skingrende Trompettoner
gav tilkjende, at begge Majestæterne, ledsagede af
hans kurfyrstelige Højhed Prinds Johan Georg af
Sachsen og hans fyrstelige Fru Moder, i Spidsen
