være falden paa at fortælle Jer, at der er syv Dage i en Uge.»
«Hvad mon der har seet dig idag, du primer som havde du faaet spansk Vin til Morgenkost?»
«Ja, een af os, lader det til. — Sig mig: Ermegaard Lynow, har I aldrig hørt det Navn før?»
«Nej!»
»Saa spørg Sti Høg, om han skulde hændes at kjende det, og nævn saa med det Samme Jydte Krag og Christence Rud og Edele Hansdatter, og Lene Poppings om I vil, det var jo tænkeligen, han kunde træffe til at vide nogle Parabler, som I kalder det, om dem alle tilhobe.»
Marie standsede i sin Gang ved den aabne Port og saae længe vist ud paa Regnvejret. «Veed du kanhænde«, sagde hun saa og begyndte at gaa igjen, «veed du kanhænde ogsaa om nogle af de Parabler at sige?»
«Det skulde En næsten vente sig.»
«Om Ermegaard Lynow?»
«Jo besynderlig om hende.»
«Hvad da?»
«Aa det var med en af de Høger, Sti tror jeg han hed, en høj, rødhaaret, bleg....»
«Tak, det veed jeg nu just saa lige.»
«Veed I ogsaa det med Forgiften?»
«Nej, nej!»
«Eller Brevet da?»
«Naa, fortæl!»
