Kjærresteri mellem Madmoder og Kudsk, der jo stillede denne deres Medtjener ulige heldigere end de selv var stillede, og gav ham, navnlig i Husbondens Fraværelse, en Indflydelse, hvortil han ikke havde mere Ret end de. Derfor pinte og plagede de da ogsaa Søren paa alle optænkelige Maader, saa han tidt var ude af sig selv, og snart var bestemt paa at rømme, snart paa at tage sig af Dage.
Pigerne var naturligvis de, der var værst ved ham.
En Aften blev der støbt Lys i Tjele
Borgestue. Marie stod ved den i et halmfyldt Kar
nedsænkede Kobberform[1] og dyppede Vægerne, som
Bryggerspigen Ane Trinderup, Sørens Sødskendebarn, lod
dryppe af i et gult Lerfad. Kokkepigen bragte
og hentede Brikkerne, hængte dem op under
Lysebordet, og tog Lysene af, naar de var bleven
tykke nok. Ved Borgestuebordet sad Søren
Ladefoged og saae til, han havde en rød Klædeshue
paa, der var udstafferet med Guldgalloner og sorte
Plumager, foran ham stod en Sølvkande med Mjød,
og han sad og spiste af et stort Stykke Steg,
som han med sin Foldekniv skar i Stykker paa
en liden Tintallerken. Han spiste med stor
Sindighed, drak imellem af Kruset, og besvarede nu og
- ↑ Form = Kjedelen, hvori den smeltede Tælle er.
