61
han dybt, satte sig i Græsset og græd som et ulykkeligt Barn græder.
Det var hen paa Eftermiddagen. En stærk,
ujævn Vind blæste gjennem Byens Gader og
hvirvlede Skyer af Spaaner, Halmstumper og Støv et
Steds fra og et andet Steds til. Den rev
Tagstenene løse, stemmede Røgen ned i Skorstenene
og foer ilde med Skiltene.
Farvernes lange, mørkeblaa Faner kastede den i Vejret i dunkle Buer, smældede dem ud i sorte Bugter og surred dem rundt om de svajende Stænger. Rokkedrejernes Hjul gyngede rastløst frem og tilbage, Bundtmagerskiltene slog med de laadne Haler og Glarmestrenes pragtfulde Glassole svinged og blinked i vildsom Uro om Kap med Badskærernes blankt polerede Bækner.
I Baggaardene slog det med Lemme og Luger, Hønsene maatte krybe i Ly bag Tønder og Skur og selv Svinene blev urolige i deres Stier, naar Vinden peb ind til dem gjennem sollyse Sprækker og Fuger.
Trods Blæsten var det trykkende hedt; det blæste Varme ned.
Inde i Husene sad Folk og gispede af Hede, kun Fluerne summede livligt omkring i den lummervarme Luft.
Paa Gaden var ikke til at være og i Bislagene trak det, derfor søgte da ogsaa overalt de, der havde Haver, ud i dem. I den store Have, der
