Side:Jagtbreve.pdf/100

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

90

Heste, han maa have nogle Cautschuk-Tilbøjeligheder for at kunne falde paa Hesten og fatte om den — at Militairetaten ikke uddanner Skytter eller Parforceryttere, er sikkert nok; og det er heller ikke dens Opgave; ialfald ikke dens Hovedopgave.

Derimod burde vore Soldater jo nok kunne ramme en Skive; men det skulle vi ikke brovte for meget af, ellers gaar det som ifjor ved Kapskydningen i Chicago, hvor det forresten i Retning af Skydefærdighed ikke gik de Danske værre end Nordmænd eller Svenskere — hvis almindeligt Skibbrud kan være en Mildnelse.

I Amerika drives ogsaa Skydefærdigheden af dens Dyrkere — som alle andre Færdigheder af deres — ikke blot som Videnskab, men som Lidenskab; en Mand skyder Aaret rundt Hundreder af Skud dagligt, og saa kan der naaes til, som af Dr. Carver, staaende foran et Spejl med Riffelen paa Skulderen at kunne sætte Kugle paa Kugle i Glasboldte, der kastes tilveirs bag Ens Ryg, hvorimod Betydningen af det: at være forrest eller at komme først, aldeles ikke er gaaet op for os i Danmark; Tid har vi det slet ikke saa knapt om. Selv har vi god Tid til at rejse med Snøvletog og Passager-Dampere paa en 10—11 Miles Fart, og hvis Udlændinge ikke vil spilde deres Tid paa det, staaer det dem jo frit for at rejse uden om Landet. At der skulde være Noget vundet ved at tjene en halv Time paa to Timers Jernbanefart, ansees hertillands for taabeligt, og at det ikke skulde være ganske betydnings-