Side:Jagtbreve.pdf/103

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

93

fyldige, saa bløde, saa dybe, saa runde, saa fortryllende klangfulde, var forbavsende. Og hun blev feteret, som kun et fransk Publikum kan gjøre det. Dødsstilhed, et enligt Bravo! fra et overvældet Bryst drog et Pust, et Bifaldspust, et Aandedrag igjennem Salen; men først naar Ekkoet fra den sidste Strofe, der dirrende fløj fra Væg til Væg, var død hen, brød Jubelen løs, ud i ustandselig Begejstring. Og hun nejede rødmende.

Efter Forestillingen var vi en halv Snes unge Mennesker, Damer og Herrer, som spiste til Aften sammen.

Da hun traadte ind, gik hendes Hjærtes Udkaarede hen imod hende, greb hendes Hænder og sagde: Tout le monde était enchanté.

Men hun hviskede: Je ne chante que pour toi.