99
Oldenburg forsvandt som et Lyn og viste sig kort efter med en stor Muskedonner og et jagtgejlt Aasyn.
„Hv’ e’ der?“
„Der sidder en Star,“ sagde den anden og pegede op i et Træ.
Og Staren maatte ned. —
At Ænderne ikke kunde holde sig overfor en saa barbarisk Forfølgelse, som den, de har været underkastet, er klart. De tog af, og de, der blev tilbage, blev sky og vilde. Saa tog Forfølgelsen til; Enhver tænkte, at det var ikke værd at skaane Ænderne, da de idag var her, imorgen maaske 20 Mil borte. Loven har først iaar strakt sin beskyttende Haand over Ænderne for nogle Maaneder. Men i et Land som Danmark kan ufredet Vildt ikke bestaa.
Der er maaske enkelte Pletter endnu i det mørke Fastland og andensteds, hvor Jægeren ikke behøver at bryde sig om Andet end at slaa ned, men de moderne Communicationer og de moderne Vaaben vil snart ødelægge alt Vildt, hvor det ikke fredes. Buffaloen er udryddet i Amerika, Hvalen vil forsvinde af Ishavet, Næsehornet og Nilhesten og Løven vil ikke overleve næste Aarhundrede. Vildtet maa dyrkes. Og Danmark egner sig ganske udmærket for Dyrkning af Graaænder. Udtørringerne og Dræningen har ødelagt Bekkasinerne og tildels fordrevet Storkene (iaar er der forresten mange Storke); men har ikke været til videre Skade for Ænderne. Hele Landet er bedækket af store og
