100
smaa Vandhuller, der kun venter paa at blive beboede — og hertil hører ikke andet, end at Menneskene beskytter Ænderne imod Angreb af Rovdyr og omgaaes dem med lidt Venlighed. De maa kunne ruge i Fred. Derfor bør man skyde Ravnene, som stjæler Æggene (Kragerne kan ogsaa være slemme), og værge Anderederne mod Ræven ved Indhegning eller ved at skabe Øer, hvad der i Almindelighed let lader sig gjøre ved lidt Udgravning.
Danmark kunde blive et Eldorado for Ænder, og nu, da Opmærksomheden er henledet derpaa, da Interessen er vakt og har sat Frugt i Lovbeskyttelse, er det at haabe, at Vildanden fra at være et sky, ængsteligt, fredløst Dyr, man af og til er saa heldig at kapre, maa blive en fredlyst og vigtig Del af Vildtbestanden, som pynter i Landskabet og gjør godt i Kjøkkenet.
Der er gjort en Begyndelse til Dyrkning af Vildanden. Den er gjort af Grev Mogens Frijs, der ikke blot har det største og bedste Jagtterrain i Danmark (om Frijsenborg har han indhegnet Syv Tusinde Tønder Land for Vildtets Skyld), men tillige er en udmærket Skytte og sikkert er vor første Jæger; han kjender de forskjellige Vildtarters Vaner og Behov og forstaar at læmpe Forholdene derefter. Der er Folk, der er fortrinlige Skytter, men som ikke har Begreb om f. Ex. at føre en Hund eller søge Vildtet paa rette Sted; de stolper af efter Næsen. Hvad der lykkes under Grev Frijs' kyndige Haand, behøver ikke at lykkes for Andre, og hvad hans Pengepung kan yde til Jagt, kan
