107
Saa blev Bøssen sat ind igjen.
Da vi naaede op under Sable Island, kom der en stor Falk og satte sig i Stormastens Tovværk. Den ivrige Jægersmand løb efter Bøssen; men nogle af os — Passagerer — og nogle Sømænd kysede ad Fuglen og den fløj bort, ud af Sigte.
Nogen Tid efter kom den tilbage, Jægeren hentede atter Bøssen, vi klappede i Hænderne og viftede med Tørklæder; men træt som Falken var, skræmmedes den ikke, før der blev kastet Noget op i dens Nærhed. Saa fløj den — og i det Samme faldt Skuddet. Fuglen gjorde et Kast i Luften og sejlede med stive, spilede Vinger ud over Havet, ind mod Land; vi fulgte den med Øjnene langt, langt bort; den maatte snart naa Land, tænkte vi.
„Det bringer Uheld,“ sagde Sømændene.
En Time var Fuglen borte; saa kom den tilbage og satte sig i Merset. De lyse Fjer paa dens ene Klo var blodige. Jægeren vilde atter skyde, men nu fik han ikke Lov til det; han vilde være bleven bundet, om han havde prøvet derpaa. Falken sad lidt og vaklede, saa faldt den død ned paa Dækket. Folk stimlede sammen om den. Jeg fik den, tog Indvoldene ud, syede den ind i Papir og Lærred og hængte den med Capitainens Tilladelse ind i et af de luftige Kjødskabe, der fandtes paa Commandobroen.
Nu staar den udstoppede Falk i min Spisestue.
Men da „Gejser“ forleden passerede Sable Island for hjemgaaende — — —
