Denne side er blevet korrekturlæst
108
Saa gæve Gutter, som vel nogengang
har pløjet salten Sø med hejset Planke;
og tidt faldt Vejen lang og træg og trang,
saa spytted de i Næven, sang en Sang —
og sendte hjem en Sømands Længsels-Tanke.
Højt bar de Dannebrog fra Kyst til Kyst,
de hævded Danmarks Ry paa fjærne Strande.
Og efter Mulm og Taage bli'er det lyst;
og efter Uvejrs-Drønet bli'er det tyst;
og bløde Hænder klapper vejrbidt Pande.
De gik tilbunds. Gik nedenom og hjem.
Nuvel! Den Vej skal vi engang dog Alle.
Men Livets Maal er: gjennem Kampen frem;
og derfor, Manne! Hatten af for dem,
som kæmpende i Ungdoms Vaar maa falde !
