Side:Jagtbreve.pdf/14

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

4

følge den, vente til han er kommen over Hegnene, af hvilke der her er en urimelig Masse, standse, saasnart Fuglen trykker sig, staa urokkelig foran den Busk, hvor den sluttelig slaar sig fast, inden den tager til Vingerne, og saa drive den ud til den rette Side. Der skal Anstrængelse til, men Vildtet er kongeligt: en stor prægtig Fugl paa 8—10 Pund.

Snepperne findes spredte som sædvanligt, men Ynglen er ofte ikke fuldvoksen. Det følger af sig selv, at der ingen Bekkasiner findes paa Engene og at Ænderne har søgt til de store Søer.

Men Vildt nok til at spise faar vi da — igaar skød jeg 3 Tjurer, 2 Urfugle og en Sneppe — og Appetiten er, som man kun har den i Småland. Op Kl. 4, jage (man maa tidt et langt Stykke bort, før Jagten kan begynde) fra Kl. 6 til 11, Mødested — man jager hver for sig — ved en af de sprudlende Aaer, bade, nyde sin Snaps og den Bid Brød, man har med i Tasken, strække sig, ryge, hvile, sove og vrøvle til Kl. 3, og saa jage igjen til Solen gaar ned, bade igjen, klæde sig i Kjole (for at holde Stilen), spise en voldsom Middag, ryge en Cigar og saa sove som en Sten, til Solen begynder at rødme den østlige Himmel — det er Livet. Og paa et Sted, hvor Luften er saa let, saa ren og frisk, hvor Duggen ligger hver Morgen som et lille Regnbad, hvor Vandet i Brøndene er iskoldt og uden Smag, hvor man har Skov og Lyng til alle Sider, Plads til at røre sig, hvor man kun af og til støder paa et malerisk, faldefærdigt Træhus, eller gaar forbi en ung Pige,