Side:Jagtbreve.pdf/142

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

132

endskjønt vel det Sandsynligste er, at det ikke var lykkedes at indlemme dem i vor stadige Fugleverden. Der har nok været talt om Æg og Unger baade hist og her; men jeg tvivler paa, at det er tilforladeligt. Jeg har ingen unge Fugle seet, og det har nok de kjøbenhavnske Vildthandlere, som i den sidste Maaned har faaet Masser af dem, heller ikke. Nu, da de ikke er fredede, gaar de utvivlsomt med hurtige Skridt deres Tilintetgørelse hertillands imøde, og hvem der vil smage dem eller have en udstoppet Fugl til Minde, maa skynde sig.

Steppehønen kommer ude fra Egnene om det kaspiske Hav og Aralsøen, vidtstrakte Sletter som Amerikas Pampas og Nordafrikas Ørkener; men hver Verdensdel har dog sine Ejendommeligheder, sit iøjnefaldende Særpræg, Asien: Afveksling, ferske Floder og salte Søer, frugtbare og golde Strækninger, jevne Flader og stenede Bakker mellem hver­ andre; Amerika: Overmaal, Umaadelighed, Masser; hvor der er Skov, er der Skov, Skov og Skov, hvor der er Græs, kun Græs, stormer det, vælter Huse og Træer, Duer eller Græshopper kan formørke Solen, en Sygdom, som f. Ex. den Hestesygdom, der for nogle Aar siden gik fra det atlantiske til det stille Hav, angriber alle Individer uden Undtagelse; men Afrika kjender man straks paa den rene Lufts særegne Brydning.

Fra sit asiatiske Hjem er Steppehønen iaar i store Skarer bleven forslaaet mod Vest eller har foretaget en Masseudvandring, men det er en enestaaende, tilfældig Be-