Side:Jagtbreve.pdf/146

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

136

skulde man ikke tro, at det var muligt; thi selv om Hans Herlighed havde arbejdet uafbrudt i f. Ex. 10 Timer og man slet ingen Tid medtager til Maaltider eller til at gaa fra den ene Post til den anden, maa Regnestykket opsættes i Secunder; 10 Timer er kun 600 Minutter.

Jeg kan til Sammenligning tænke mig Svinestikkeren, der i de store Slagterier staar nøgen til Bæltestedet i den lunkne fedtet-kvalme Luft med en lang spids Kniv og stikker Grisene i Struben efterhaanden som de, ophængte i en Kæde ved det ene Ben, passerer ham ad en Jærnstang i Loftet, for derefter at gaa videre, forbi en 60—70 Mennesker, skoldes, skrabes, renses, parteres og en halv Time efter bæres i Flæskesider ind i Saltkamret. Eller Kodræberen sammesteds. Jeg har beseet et Slagteri i Chikago, og det skal være det største i Verden, hvor Kvæget dreves ad Broer og Gange, der endte i Forgreninger: hvert Stykke kom i en Baas, med Snuden ind mod Slagteri-Bygningen; over Baasene var der et Tremmeloft, og her gik en Mand frem og tilbage og skød med en lille Riffel en Kugle i Nakken paa Dyrene, der styrtede som lynslaaet; saa faldt Væggen mod Slagteriet ned og en Krog halede Liget ind paa Operationsbordet. Der blev i det Slagteri skudt 1000 Stykker i Døgnet, men da det gik Nat og Dag, altsaa med Afløsning, kan Kodræberen næppe hamle op med den ædle Lord, der indtil videre turde være the champion of the world.