138
om Foraaret ved Slagsmaal og Ubændighed, navnlig blandt Fuglearter, der lever i Polygami. Agerhønsene lever parvis, Urhønsene i Flerkoneri. Tidt er det vanskeligt med Bestemthed at afgjøre, hvorledes Forholdet er — og tidt er det maaske heller ikke ganske bestemt. Graaænderne f. Ex. lever parvis, men naar to magede Par træffer sammen, skifter de — för Tilfället. Vore tamme Duer har med Urette Ord for Troskab; Stærene lever baade i Polygami, Monogami og Polyandri; mangen gammel Hanspurv har sit legitime Hjem og desuden Appartement et maîtresse en ville — men maaske det stammer fra Menneskenes opdragende Indflydelse.
Der er for næsten alle Hønsearters Vedkommende — og Hønsefuglene er det bedste Fuglevildt og det, der hele Verden over mere eller mindre fredes — en Tid, hvorpaa man kan skyde Hanerne. Blandt mange Hønsefugle er det nemt at skjælne Kjønnene, f. Ex. Paafugle, Fasaner, Kalkuner, Tiurer og Urfugle, enten ved den fuldstændigt forskjellige Fjerdragt — Fasanhanen er mangefarvet, Urfuglehanen er sort med en prægtig lyreformet Hale, medens Hunnerne er bruntspættede — eller ved Størrelsen, f. Ex. kan en vild Kalkunhane — og endnu kan man med Fornøjelse jage den i Amerikas jomfruelige Skove og paa de kratklædte Øer i Prairiens Floder, men det gaar med den, som med Indianeren og med Buffaloen: den dør ud — en Kalkunhane kan veje indtil 30 Pd., medens Hønen næppe bliver 1⁄3 saa stor. Men selv blandt Arter, hvor det er vanskeligt
