140
lidt i Aareslaget, kan Baaden styres. Hunden ligger agterude, Bøssen er ved Haanden, thi det hænder, at der kommer Vildt, naar man mindst aner det (engang, da jeg var paa Skovhanejagt, skød jeg en Bjørn, der svømmede over den Flod, som jeg roede paa), og under Tæppet forude er der Økse, Kjedel, Svovlstikker, Tobak, The, Brød og Kartofler, lidt eller meget, som man regner at blive ude til. Man lægger sig mageligt i Baaden, man roer ikke, man styrer blot, man driver med Strømmen, maaske mange Mil fra det nærmeste Menneske, uænset af Samfundet, fredlyst af Naturen, lykkelig. Trommer saa en Skovhane, lægger man varligt til ved Bredden, hvor en falden Træstamme danner Havn, haler Baaden halvt paa Land — Hunden skal blive liggende — og med spændt Bøsse lister man efter Lyden — de bløde Mokkasiner røber En ikke — ad de mosgroede Stammer, som Jorden er bedækket med; de ligger i alle Retninger, og tidt maa man gjøre en lang Omvej for ikke at knase paa Skovbundens Løv, men man maa kunne se paa Mosset, hvor raadden Stammen er, da den kan beholde sin Form og dog være falsk og svigefuld som en Fælde.
