146
vende Næsen mod Saaten, han kan kun halvhviske med Afbrydelser — det er ikke til at faa noget som helst ud af.
Det faar nu endda passere med Damernes Staaen-med-paa-Post, det varer dog kun en Timestid efter Frokosten; men værre bliver det, naar de finder paa at ville agere Jægere og med Bøssen paa Nakken gjøre hele Dagen med. Geværet klæder ikke det smukke Kjøn bedre end Hæklenaalen os Andre, og hvor fortryllende en velskabt Pige-Læg, som den uforsigtigt opløftede Kjole røber, end kan være, er der intetsomhelst Tillokkende ved med stumpede Skjorter at faa hele Benet præsenteret, lige op til Knæet.
Det er det Kvindeliges hemmelige Kraft: det Anede.
Det er hæsligt at se en Dame løbe rundt efter en anskudt, skræpende Hare eller sætte sig paaskrævs over en smælende Buk for at fange den af; hendes blotte Nærværelse som Skytte ødelægger Stemningen, thi paa Klapjagten maa Ordet være frit, Jægerløgne med Eder og Æventyr er ligesaa anerkjendte som Skipperløgne — og det Galante ligger for den brave Jæger som for en Sømand med et modigt Bryst.
Hele Dagen gaar med i Skoven, og selv om Vejret er smukt, bliver man paa denne Aarstid lidt forfrossen af at staa saa længe stille. Saa er det velgjørende ved Hjemkomsten at træffe Flickarnes Flok om den knittrende Kaminild ved deres Afternoon-tea, at faa en Plads i Kredsen, en Kop fra den rygende Kedel, der er en halv Times Tid
