Side:Jagtbreve.pdf/162

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

152

paa Rønnebær i Doner, og nogle andre Trækfugle; men Fjervildtets Tid er væsenligst forbi, nu er det Haarvildtet, som maa holde for: Hjort, Raadyr, Hare, Ræv og Grævling.

Kronhjorten findes i Danmark kun vild i Jylland, nemlig i den lille Vildmose, ved Frijsenborg, paa den nordlige Del af Djursland og hist og her enkelte strejfende Stykker; paa Øerne er den fuldstændigt udryddet, det sidste Stykke Kronvildt blev skudt paa Fyen for en Menneskealder siden; i Sverig findes den i det sydlige Skaane, i Norge spredt omkring og navnlig ved Bergen og paa Øen Hittern ved Trondhjem.

Paa Klapjagterne kommer Krondyrene sjældent for, da de har Tilbøjelighed til at gaa imod Klapperne, men efter et godt Lag Sne er det Tid at jage dem, man ringer dem, kredser dem ind ved at tælle ud- og indadgaaende Spor, og naar man har fundet den Tykning, i Almindelighed tætte unge Graner, hvori de har trykket sig, stiller Skytterne sig for og en Jagtbetjent med en lille Hund driver dem ud. Om Efteraaret i Brunsttiden er Hjorten uspiselig, men i Sommermaanederne kan man jage den ved med Riffel at liste sig til den paa de aabne Sletter, naar Dyrene om Aftenen gaar ud, eller ganske tidligt om Morgenen, inden de endnu er lusket ind i Skovtykningerne; men her gjælder det, at Morgenstund har Guld i Mund, man skal ud, før Solen er staaet op, inden Fuglene har rørt sig, medens Duggen perler paa Bladene og hænger saa tykt i hvert Ædderkoppespind, at hele Marken synes dækket med et