158
fra Tjeneste her, den maa omgaaes varligt, den taaler ikke stærke Bevægelser, saa gjør den tvertimod kantet og bulet), en tætsluttende Kjole af det fineste Klæde — og den skjuler Intet, slet Intet — Haaret heftet i en Knude i Nakken, urokkeligt, hvor vildt end Farten gaar, Cylinderhatten, hvis Slør bør være det eneste Couleurte, og et Sæde, let, sikkert, lige og dog bøjeligt, støt og dog utvunget — det er nogle af Fordringerne. Intet Kniberi, ingen Albuer i Siderne, ingen højre Skulder frem, ingen Falden-for-over i Springene, Ungdom og Chic blæser ad Faren, Hjærtet banker, Kinden brænder, Øjet funkler, der er vel ogsaa en og anden Læbe, der dirrer i Smug. Og det glødende Hjærte fænger og fængsler, Gnisten varmer og tænder, en ung smuk Kvinde, der tumler og styrer sin skummende fyrige Hest over Hegn og Grøfter og Volde, er daarende — og der er vist aldrig Nogen, der har seet ømmere, mere kælne og bønligere Blikke veksles mellem en nysprungen Rose og en dunhaget Knøs, end Riddertidens Jagtfalke — — — men det er sandt! de havde jo Hætte over Hovedet.
Den Godsejer, der vil beholde en Harebestand, gjør bedst i helt at skaane Haren iaar.
Vor Jagtlov, som der jo forresten omtrent laves om paa hvert Aar, er for saavidt uheldig, som den opstiller bestemte Regler, medens Jagten hvert Aar burde rette sig efter Forholdene og derfor fastsættes af Administrationen. Saaledes er det i flere andre Lande — og iaar burde Harejagten være fuldstændig forbudt.
