159
Vi har en Jagtforening hertillands, som vedkjender sig, at et af dens vigtigste Formaal er at søge at paavirke Jagtlovgivningen, men det er ikke gaaet op for den, at om noget saa vekslende som Vildtbestand kan der ikke gives almindelige Regler, der gjælder for hvert Aar.
Jeg var engang til et Jægermøde i Kjøbenhavn, hvor netop Fredningsbestemmelser forhandledes, og i deres Iver ansaa de brave Jægere sig for rigtige Lovgivere og mundhuggedes tappert om Tidsbestemmelser for Jagten; navnlig var der et Par jydske Nimroder, som var højst uenige om, hvorvidt Jagten paa Urhaner burde begynde den 15. Avgust eller først senere — og de lyttende Øboere slikkede sig om Munden ved at høre om dette ædle Vildt.
„Man kan umuligt skjælne den unge Urhane den 15. Avgust,“ sagde den ene Jyde afvisende.
„Jeg véd ikke, hvad De kan eller ej,“ snærrede den Anden, „men jeg kan.“
Beundring fra Tilhørerne.
„De! — De har aldrig seet en Urhane uden som stegt.“
Tableau!
